Forberedelse

Okay, så igår tog jeg med Mette ind i centeret, for at få købt de fleste ting ind til når jeg rejser. Jeg fik en hel masse tøj, sko osv, og nu mangler jeg bare et par toppe, hvor stropperne er brede nok til at jeg må have dem på i skole. På min skole er de ikke helt vildt strikse med deres dress code, og min søster fortalte mig at der ikke sker noget hvis man bryder den (ikke fordi jeg har tænkt mig ikke at overholde den). Idag skal jeg bestille digitalkamera, fordi det jeg havde gik i stykker kort tid efter sommerferien sidste år. Min værtsmor har bedt mig om at tage billeder af min familie og der hvor jeg bor, og de ville også gerne have lov til at se nogle billeder fra min ferie i Kroatien. Nu er det nemlig sådan at på næste fredag kører vi mod Kroatien, og derfor kan jeg ikke være på skype med min familie i tre uger, hvilket er lidt mærkeligt. Jeg skal sige farvel til en af mine piger herhjemme, inden jeg tager afsted og jeg kan slet ikke lige forholde mig til det. Igår så jeg min mor for sidste gang inden jeg tager afsted og jeg græd ikke engang. Jeg er helt sikker på at hvis det var gået op for mig, havde jeg stortudet, men det føles bare som om vi sås snart igen. Det bliver rigtig hårdt den dag det går op for mig, at jeg ikke kommer til at se nogen af mine nærmeste i et helt år.
Nå, men når jeg kommer hjem fra Kroatien igen er der kun en uge tilbage, før jeg tager til USA. Det er lidt vildt, og jeg ved at så snart jeg kommer til Kroatien kommer tiden til at gå vildt hurtigt.
Jeg har snakket med min søster rigtig rigtig rigtig meget, og det viste sig at det var hende der havde foreslået at ´min familie skulle have en udvekslingsstudent, så det passede mig helt perfekt, jeg ville hade hvis jeg kom til en familie, hvor det var forældrene der havde tvunget forslaget igennem. Jeg føler allerede at hun er min rigtige søster og jeg fortæller hende stort set alt, hvilket er ret mærkeligt.


Nu sidder jeg og har den mærkeligste fornemmelse. Jeg vil have tiden skal gå hurtigere, så jeg kan komme afsted, men samtidig vil jeg havde den skal gå langsommere, så jeg kan få været sammen med min familie og venner her. Jeg kan ikke vente med at komme afsted, men jeg vil ikke forlade alt hvad jeg har herhjemme. Jeg ved at det her bliver det mest skræmmende jeg nogensinde har gjort, men jeg er også helt sikker på at det bliver fantastisk.