torsdag den 23. september 2010

Over en maaned paa fremmed jord.

Jeg undskylder igen at jeg er saa daarlig til at faa opdateret min blog og mine billeder paa facebook. Til alle jer der foelger med i min blog hver gang jeg skriver noget nyt, det betyder alverden for mig! Jeg ved jeg er daarlig til at faa skrevet rundt til jer, og fortaelle hvad jeg oplever og derfor er jeg glad for at i kan foelge med her, i det mindste naar jeg faar taget mig sammen til at skrive noget. For nogle dage siden laa der to beskeder fra to af mine bedste veninder hjemmefra og det varmede noget saa dejligt. Der er virkelig ikke nogen bedre foelelse end nyt hjemmefra, slet ikke naar det er fra nogen man holder saa meget af. Eydna, har jeg ofte kontakt med, ikke lange samtaler eftersom jeg ikke har tid, men der ligger naesten dagligt en lille besked til mig paa min facebook og det hjaelper mig rigtig meget at kunne foelge med i hvad der sker derhjemme ogsaa.


For nogle dage siden da jeg kom hjem fra XC laa der en pakke fra min familie i Nordjylland, jeg kan slet ikke beskrive hvor dejligt det var at aabne en pakke og breve hjemmefra! De havde sendt abc lakrids, begge mine soeskende havde tegnet og skrevet og min mor havde skrevet et rigtig langt brev. Udover det har jeg ogsaa faaet brev fra en anden af mine veninder, og igen, ubeskriveligt.



Tiden flyver naar man har noget at lave og det kan jeg skrive under paa. Det foeltes som var det igaar jeg forlod Danmark, men paa samme maade foeles det som om jeg har boet her hele mit liv. Jeg har faaet en ekstra familie. At en tilfaeldig familie der ikke vidste noget om mig skulle komme til at tage mig ind i deres hjem og behandle mig som en del af familien er helt fantastisk. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det bliver at skulle tilbage til mit andet hjem i Danmark.



I weekenden var jeg i Raleigh hvilket var rigtig godt, Brooke's familie er saa soede og jeg har laert meget fra dem. Hendes far er en slags praest i ungdomsgruppen og kirken og han er nok den sjoveste ,amd jeg nogensinde har moedt. Hendes mor er en af de soedeste mennesker jeg har moedt - hun spoerger altid ind til mig, ikke bare det saedvanlige "how are you?".



Idag havde vi en lock down drill, hvilket er hvis nu nogen skulle komme ind og ville skyde os alle sammen. De siger over hoejtalerne "TEACHERS, WE HAVE A CODE RED" og saa skal de lukke for alle gardinerne og elever skal saette sig under bordene eller helt oppe forrest i klassen, og der skulle vi saa sidde i 20minutter.

Vi er 5 udvekslingsstudenter paa min skole saa vidt jeg ved; En pige fra Japan, to drenge fra Sverige, en pige fra Mexico og mig. Det er helt sikkert anderledes at vaere udvekslingsstudent end det er at vaere en helt almindelig elev her, vi faar mere opmaerksomhed fordi alle synes det er lidt spaendende naar vi er anderledes. Det lyder maaske rigtig meget som en fordel, men i virkeligheden er det ogsaa lidt en ulempe. Alle vil gerne snakke med dig, men naar foerst du har besvaret de foerste 10 spoergsmaal der altid er de samme er du ikke saa spaendende mere. Jeg vil tro at jeg har lidt en fordel i at jeg snakker godt engelsk i forhold til de andre udvekslingsstudenter, for aerligt talt er det altsaa ikke vildt sjovt at skulle forklare hver anden ting du siger, og jeg ved at der er mange der har svaert ved at tage dem alle sammen helt serioest. Det foeler jeg ikke folk har svaert ved med mig og en af drengene fra Sverige.

I den her weekend tager jeg til Caswell med min kirkegruppe, og jeg kan ikke vente. Der har vaeret saa meget hype omkring det her paa skolen og alle fortaeller mig at jeg skal glaede mig og at det bliver helt vildt fedt. Jer der saa den video jeg linkede forstaar nok hvorfor jeg glaeder mig.
Naeste uge har vi spirit week. Mandag er hattedag, tirsdag er sports day, onsdag er twin day, torsdag er 80's wacky tacky day og fredag er spirit day. Paa min skole har vi ikke en dance som de har paa saa mange andre skoler, faktisk har jeg aldrig hoert om en high school der ikke har et homecoming dance, men saadan er det nu altsaa, jeg kommer nok til at opleve noget andet istedet. Vi har stadig et homecoming game, saa det er ikke kun spirit week.
 Halloween er i naeste maaned og alle butikker her omkring er begyndt at saelge de mest skraemmende ting jeg nogensinde har set. Jeg toer slet ikke taenke paa hvor skraemt jeg bliver naar halloween rent faktisk kommer.

Jeg har aendret mig den sidste maaned. Jeg har aendret den maade jeg ser paa tingene paa og jeg vil ikke vaere helt den samme naar jeg kommer hjem igen. Jeg er helt sikker paa at der var en grund til at det var her jeg endte og jeg kunne ikke vaere endt et bedre sted. Det her sted har laert mig saa meget bare den sidste maaned, jeg kan ikke vente med at se hvad mere jeg kommer til at laere. Jeg snakker ikke om skoleting, men om mig selv og om den verden jeg befinder mig i. Jeg har laert om andre mennesker og jeg har laert om mig selv - det var ikke det jeg regnede med skulle ske naar jeg smuttede et aar til et fremmed land.
Noget andet jeg har laert er hvor hoejt jeg elsker min familie. Jeg har ikke altid vaeret den bedste soester, nok vaeret en tand for ligeglad alt for ofte. Du ser hvad du har naar du ikke har det mere, og jeg kan ikke vente med at komme tilbage til Danmark og vaere der med min familie, virkelig vaere der - ikke kun fysisk men ogsaa mentalt.

Jeg ved det her blev et langt indlaeg, men naar jeg endelig har tid til det, kan i lige saa godt faa det hele paa en gang.

mandag den 13. september 2010

En ekstra opdatering

Aerligt talt, saa kan jeg ikke huske hvor meget jeg skrev i mit sidste indlaeg, saa jeg er ked af hvis jeg kommer til at skrive noget igen eller efterlader huller, men jeg vil nu forsoege mig alligevel.

Livet i USA er ved at blive hverdag for mig. Jeg foeler efterhaanden at jeg har set det meste og det er ikke saa nyt og spaendende laengere. Jeg siger ikke at jeg er traet af det og vil hjem eller noget, slet ikke, faktisk elsker jeg det her og jeg vil ikke en gang taenke paa at jeg allerede har brugt den foerste ud af de ti maaneder jeg skal vaere her!

Det gaar fint i skolen, jeg har 96% i min honors chemistry klasse, og 101% i min history vs. hollywood klasse, saa det er godt. Vi har ikke faaet progress reports i sports medicine endnu, saa den glaeder jeg mig lidt til at se.

I tirsdags havde jeg mit foerste cross country meet, hvilket er naar vi rejser til en anden skole og loeber om kap. Det var vildt haardt! En ting er at loebe naar man er i daarlig form i Danmark, noget andet er at loebe naar man er i daarlig form et sted hvor der er saa varmt som der er her, nogle gange er det helt uudholdeligt. Vi har traening hver dag efter skole til omkring klokken seks og udover det har vi traening hver loerdag morgen klokken syv.

Jeg snakker med en del mennesker efterhaanden, men jeg har kun faa mennesker jeg rent faktisk vil kalde mine venner. For mig er venner dem man snakker meget med og fortaeller ting til. En af ulemperne ved at gaa paa saadan en kaempe skole og moede nye mennesker hele tiden er at du ikke rigtig laerer folk at kende paa samme maade som vi goer i Danmark.

I tirsdags var jeg til Elevate AM, hvilket er vores kirke gruppe som moedes paa skolen en time foer vores klasser starter og synger deres kirkesange (jeg vil ikke kalde dem salmer, for de har intet at goere med vores salmer) mens nogen spiller guitar/trommer, og ellers bare haenger ud.

I onsdags var jeg til house party ved detour. Det var rigtig fedt! Vi var omkring 500 mennesker i kirke gruppen den dag, og de holde konkurrencer om hvem der kunne spise 10 nuggets foerst for at faa et gavekort paa $50 til Chick-fil-A. Ikke lige det vi er vant til i Danmark. Udover det spillede de musik, et band ved navn Neptun 7 kom bl.a. og spillede og alle dansede og sang med og havde det sjovt. Kirke gruppe og kirke generelt er virkelig fedt her, det er ikke bare noget folk siger.

I loerdags var jeg til sweet 16 party ved Lamar. Hun holdte "fest" i et beach house de havde lejet, men det var mest af alt en flok mennesker der haengte ud, paa stranden, badede og spillede wii - saadan nogle ting. Vi kunne lige saa godt bare have vaeret en masse mennesker der havde besluttet os for at lave noget sammen. Det var nu hyggeligt nok, og jeg fik snakket med en masse mennesker.

Soendag var jeg foerst i soendagsskole og saa i kirke. En af mine rigtig gode venner her, Kelly, blev baptisized (jeg ved godt det ikke er stavet rigtigt). Bagefter forsoegte min soester og jeg at bage men det gik ikke saa godt, da 3 ud af 4 ting messed up. Om aftenen var vi til Elevate PM, hvilket er en slags kirkegruppe om aftenen, hvor vi har en lesson og bagefter spiser og haenger ud osv. Det var rigtig fedt.

Iaften begynder 90201 igen, wuhuuuu!

I weekenden skal jeg til Raleigh (Den stoerste by i North Carolina) og overnatte en nat med Brooke en af mine venner, fordi hun har foedselsdag. Hun er et aar yngre end mig og jeg havde aldrig troet jeg skulle komme til at haenge ud med nogen yngre end mig, men hun er rigtig soed. Weekenden efter det har jeg CASWELL! Jeg glaeder mig SAA sindssygt meget!!!!!!!!!!!

fredag den 3. september 2010

Life of a busy exchangestudent

Idag er det tre uger siden jeg forlod Danmark. Jeg har haft rigtig travlt hver dag siden skolen startede, og derfor har jeg ikke blogget i noget tid. Sidste fredag var jeg til min foerste football kamp, som vi tabte stort. Vores hold er ikke ret godt, men jeg elsker stemningen, selvom vi taber. Det vildeste skete til den kamp. En af vores spillere kom til skade, og foerst saa vi kun at de fandt stretchboard'et frem saa de kunne faa ham vaek, saa kom ambulancen, og som icing on the cake sagde de over hoejtalerne at alt og alle skulle flyttes vaek fra banen, fordi de blev noedt til at flyve en helikopter ind som saa skulle tage ham til hospitalet. Senere fandt jeg ud af at han ikke havde kunnet foele hverken sine ben eller arme og at han var faldet ind og ud af bevidsthed. Han kunne intet huske da han vaagnede op igen. Nu har han det fint, heldigvis. Faktisk gaar han og praler med det. En af vores spillere kom ogsaa op at slaas med en af de andre spillere, men det blev hurtigt stoppet igen. De andre forsikrede mig om at det ikke var saadan det normalt foregik til kampene, og jeg var ogsaa til en kamp her til aften, som ikke var saadan overhovedet.

Jeg har lavet om paa mit skema, har droppet honors psychology, fordi vi fik en-to timers lektier for til hver evig eneste dag. Jeg ved ikke hvorfor vores psychology teacher tror vi har tid til at lave saa mange lektier naar vi kommer hjem fra skole klokken seks hver aften. Hver morgen staar jeg op, tager i skole, tager til cross country practise, kommer hjem, spiser aftensmad, laver lektier og gaar i seng, og saa er den dag ovre. Saadan er det hver dag paanaer weekenderne, men der har jeg alligevel ikke ret meget tid til overs. Det faar bestemt dagene til at gaa hurtigt, men jeg savner at have bare lidt tid til overs. Specielt tirsdagene og onsdagene er pressede. Hver tirsdag har vi et cross country meet, hvor vi skal koere i bus til en anden skole for et race. Vi skal typisk koere to timer i bus hver vej og kommer ikke hjem foer klokken ti-tolv, hvorefter vi saa skal lave vores lektier. Onsdag tager jeg til detour, som virkelig er ugens hoejdepunkt, jeg elsker det! Naar jeg kommer hjem fra XC (Cross Country) gaar jeg i et hurtigt bad og saa tager jeg afsted igen. Jeg har aldrig haft saa travlt i hele mit liv. Det er ogsaa det der er grunden til at jeg ikke er paa Facebook i flere timer hver dag og ikke blogger hver anden dag. 

Den her onsdag til detour havde de lavet noget de kaldte "facebook creepin" hvor de havde fundet en masse billeder af nogle af de mennesker der gaar til detour (De daarlige billeder that is) og vist dem paa storskaerm. Et af billederne var af en af mine venner, Kirk, som var lavet med saadan noget som faar dig til at se fed ud(I ved sikkert hvad jeg snakker om), og det er virkelig det sjoveste billede. Bare lige for at vise at det ikke kun er kirke ting vi laver.

Mandag er det labour day og derfor har vi fri fra skole, onsdag har vi en half day i skolen, saa der skal jeg til foedselsdag og derefter til house party ved detour. Det er hvor der kommer et band og spiller og sidste aar var der omkring 500 unge moedt op. Det er som en fest hvor alle har det sjovt, bare uden alt den alkohol. Paa den kirketur jeg skal med paa kommer vi til at vaere 175 unge, og efter to onsdage er der ikke flere pladser, jeg glaeder mig sindssygt!