I Downtown Wilmington har de det her haunted house, der hedder Panic Attack, hvis i proever at soege paa det paa google kan i vist se nogle videoer fra det. Vores by har et af landets bedste haunted houses, som de har brugt rigtig mange penge paa, og folk kommer fra andre stater for at proeve det. Hvis man kommer om aftenen kan man risikere at skulle staa i koe i flere timer, men alle der har proevet det siger at det er det vaerd. Jeg havde i lang tid siddet og overvejet om jeg ville proeve det, fordi det lyder saa fedt, men da jeg braekkede min fod kunne jeg ikke tage afsted alligevel (Der er et tidsounkt hvor du skal kravle og saa kommer der nogen efter dig og river i dine foedder). Egentlig er det lidt en lettelse, men jeg er alligevel lidt nysgerrig. Anyways, proev at soege paa det, hvis i ikke ved hvad det er.
Her er halloween ret stort, alle husene er dekorerede, nogle mere end andre, og folk snakker konstant om hvilke kostumer de skal have paa. Jeg har ikke fundet noget kostume endnu, men har et par ideer jeg maaske vil proeve, jeg skal bare taenke hurtigt, for vi har et dance iaften. Egentlig ved jeg ikke om jeg tager med, for der kommer ikke rigtig til at vaere nogen mennesker, jeg ved ikke hvorfor, men meget faa mennesker har koebt billetter, og eftersom jeg ikke kan danse pga. min fod overvejer jeg kraftigt at blive hjemme. Jeg har ikke lyst til ikke at opleve et dance, men jeg har heller ikke lyst til at bruge en hel aften paa at sidde og stirre.
Senere i den her maaned har vi en koncert med min kirke. Vores kirke har "adopteret" en by, hvor vi laver en masse renovering og hjaelper folk der ikke har noget toej at tage paa, eller et sted at bo. Det skal nok blive rigtig godt, ingen tvivl om det.
Endnu senere har vi 10 hour blitz ogsaa med kirken. Det er hvor man moedes om aftenen en fredag og laver allemulige ting indtil naeste morgen, det er en hemmelighed hvad vi skal lave men de har tidligere haft bowling, jungle rapids (en slags gokart bane) iceskating osv. Jeg kan ikke vente med at se hvad vi skal i aar.
Imorgen skal jeg som sagt til halloween fest, og jeg glaeder mig som et lille barn glaeder sig til juleaften. ALLE snakker om det, og det bliver kaempe stort!
I onsdags at detour havde vi BOOHA - RISE OF THE NERDS. Hvert aar paa den her tid har de BOOHA, de sidste par aar med 50'erne og 80'erne, og i aar var det saa noerder. Det var rigtig sjovt, alle saa vildt sjove ud, og vi havde generelt bare en god aften. Der var kun en kort lesson, saa fokuset var ikke saa meget paa Gud som normalt, men det var okay. Jeg elsker dog naar vi har en laengere lesson!
Jeg tror det var alt for nu..
fredag den 29. oktober 2010
tirsdag den 26. oktober 2010
Efter lang tid paa fremmed jord...
...er den ikke saa fremmed laengere.
Jeg ved at jeg er rigtig daarlig til baade at faa opdateret min blog og at have tid til at gaa paa skype, eller bare skrive en mail til jer derhjemme, og det vil jeg undskylde tusind gange foer. Eftersom jeg foelger med i en hel del andre udvekslingsstudenters blogge har jeg set at jeg ikke er den eneste der har det saadan. I maa virkelig ikke tro at jeg har glemt jer eller ikke gider skrive til/snakke med jer, for det er ikke saadan det haenger sammen!
Siden sidst har vi haft homecoming paa min skole, og aerligt talt har min skole nok den laveste school spirit nogen sinde. Andre udvekslingsstudenter har postet billeder fra deres homecoming og det ser helt fantastisk ud, her er der ikke rigtig nogen forskel. Vi havde ingen saerlige homecoming dekorationier paa gangene, vores homecoming week blev oedelagt af regnen, saa kun faa mennesker var klaedt ud. Det er ikke lige det jeg havde regnet med og jeg ville oenske den var lidt bedre, men aerligt talt saa elsker jeg stadig den her skole!
Fredag d. 8. oktober havde vi som sagt et pep rally, det startede ved at skolens marching band kom gaaende ned gennem gangene mens folk havde timer, imens de spillede musik, det var rigtig godt. Efter det samledes alle i gymnastiksalen, seniorne gik under en raekke flag, homecoming court blev praesenteret, cheerleaderne lavede et show og de havde fundet paa to konkurrencer for en fra hver aargang, vores aargang vandt den ene konkurrence. Selvom det alt sammen lyder rigtig vildt, og det VAR fedt, men jeg ved ikke lige hvor vores skole goer af deres school spirit, haha.
Dagen efter havde vi vores homecoming game, som vi tabte rigtig stort. Vores football team har vundet to-tre af deres kampe, saa vi havde heller ikke regnet med at vinde. I halvlegen blev alle seniorne fra homecoming court koert ind i de fedeste biler, og skulle gaa op til vores reakker af tilskuere, hvor prince, princess, king og queen blev praesenteret. Georgia, manageren blev queen og en pige fra min kirke blev princess saa det var rigtig godt! Vi havde ikke en dance, som saa mange andre skoler, desvaerre.
Om onsdagen i den samme uge fortalte jeg min historie at detour. Jeg var rigtig nervoes, for at skulle sidde paa en scene foran 400-500 unge fra min skole og fortaelle min historie paa et andet sprog end det jeg snakker bedst var ret nervepirrende. Det gik nu godt nok og selvom jeg var paa scenen i rigtig lang tid fik jeg fortalt at jeg ikke lavede nogen grammatiske fejl og rigtig mange mennesker kom hen til mig bagefter, for at fortaelle hvor godt jeg gjorde det.
Fredag have jeg "sports medicine duty". Jeg tog med de andre athletic trainers til et away game hvor min opgave mest bestod i at give spillerne gatorade/vand naar de kom loebende ind fra banen. Naar traenerne saa tager timeout skal vi loebe ud paa banen, ind i den cirkel de alle sammen staar i og tilbyde vand. Vi var rigtig langt bagefter lige fra starten og baade spillere og traenere var rigtig frustrerede da de tog timeout, og derfor virkede alle hundrede gange mere sure. Proev at forestille dig et helt football hold og 6 traenere der raaber og skriger vand til dig. Det er skraemmende skal jeg lige hilse og sige.
Loerdag var jeg til Gungor koncert. Gungor er et kristent band der laver noget helt anderledes musik, og de er en milliard gange bedre live. Det var virkelig en oplevelse for livet!
I onsdags skete der saa det at jeg braekkede min fod, da jeg var paa vej ned af trappen og trippede over mine egne foedder. Foerst kom vores nurse, saa skulle jeg ind paa skadestuen og have taget roentgen og det endte med at de gav mig krykker, indtil naeste dag hvor jeg skulle til en slags knogle laege (orthopedic), som sagde at jeg skulle gaa med en stor tykbundet sko i seks uger, og bruge mine krykker indtil jeg kunne gaa uden dem. Det satte lidt stop paa en del af mine planer.
Fredag snakkede jeg paa skype med min mor, far, Mette, farmor, farfar, Ulla, Linda, Malthe og Tilde, det var rigtig dejligt at se dem alle sammen igen. +det var min fars foedselsdag...
Loerdag tog vi til downtown wilmington for at se Brey's skuespil hun var med i, det var en slags musical og det var rigtig godt.
Mandag var det slut for min forlaengede weekend, tilbage til skolen.
Paa fredag har vi et halloween dance paa skolen, men jeg ved ikke om jeg tager afsted, eftersom der ikke kommer ret mange, pga. football og cheerleading har et away game. Loerdag har jeg den store halloween fest, som jeg aerligt talt ikke kan vente til jeg skal til. Mandag og tirsdag har vi fri fra skole, endnu en forlaenget weekend, det goer mig skam ikke spor.
Skolen her er meget ensartet, det samme skema hver dag, test naesten hver dag og kun korte pauser saa vi lige kan naa til vores naeste timer. Noget andet jeg har lagt maerke til er at de fleste amerikanere er mere barnlige end de mennesker jeg normalt omgiver mig med i Danmark, og nogen gange (tit) kan jeg godt komme til at savne at foele sig paa samme alder som dem man snakker med. Dog har jeg faaet en del venner her, og det er jeg rigtig glad for, jeg kan bare konkludere at jeg savner mine egne venner, dem som har vaeret der hele vejen. Ogsaa har jeg lidt problemer med min soester en gang imellem. Hun er en god soester, men naar man bor sammen er der nogle ting man ser, som man ikke ellers ville se, og det irriterer mig graenseloest. Naar det er sagt skal jeg sige at jeg er glad for hende, og det skal ikke tages alt for alvorligt.
Det var vist alt for den her gang..
Jeg ved at jeg er rigtig daarlig til baade at faa opdateret min blog og at have tid til at gaa paa skype, eller bare skrive en mail til jer derhjemme, og det vil jeg undskylde tusind gange foer. Eftersom jeg foelger med i en hel del andre udvekslingsstudenters blogge har jeg set at jeg ikke er den eneste der har det saadan. I maa virkelig ikke tro at jeg har glemt jer eller ikke gider skrive til/snakke med jer, for det er ikke saadan det haenger sammen!
Siden sidst har vi haft homecoming paa min skole, og aerligt talt har min skole nok den laveste school spirit nogen sinde. Andre udvekslingsstudenter har postet billeder fra deres homecoming og det ser helt fantastisk ud, her er der ikke rigtig nogen forskel. Vi havde ingen saerlige homecoming dekorationier paa gangene, vores homecoming week blev oedelagt af regnen, saa kun faa mennesker var klaedt ud. Det er ikke lige det jeg havde regnet med og jeg ville oenske den var lidt bedre, men aerligt talt saa elsker jeg stadig den her skole!
Fredag d. 8. oktober havde vi som sagt et pep rally, det startede ved at skolens marching band kom gaaende ned gennem gangene mens folk havde timer, imens de spillede musik, det var rigtig godt. Efter det samledes alle i gymnastiksalen, seniorne gik under en raekke flag, homecoming court blev praesenteret, cheerleaderne lavede et show og de havde fundet paa to konkurrencer for en fra hver aargang, vores aargang vandt den ene konkurrence. Selvom det alt sammen lyder rigtig vildt, og det VAR fedt, men jeg ved ikke lige hvor vores skole goer af deres school spirit, haha.
Dagen efter havde vi vores homecoming game, som vi tabte rigtig stort. Vores football team har vundet to-tre af deres kampe, saa vi havde heller ikke regnet med at vinde. I halvlegen blev alle seniorne fra homecoming court koert ind i de fedeste biler, og skulle gaa op til vores reakker af tilskuere, hvor prince, princess, king og queen blev praesenteret. Georgia, manageren blev queen og en pige fra min kirke blev princess saa det var rigtig godt! Vi havde ikke en dance, som saa mange andre skoler, desvaerre.
Om onsdagen i den samme uge fortalte jeg min historie at detour. Jeg var rigtig nervoes, for at skulle sidde paa en scene foran 400-500 unge fra min skole og fortaelle min historie paa et andet sprog end det jeg snakker bedst var ret nervepirrende. Det gik nu godt nok og selvom jeg var paa scenen i rigtig lang tid fik jeg fortalt at jeg ikke lavede nogen grammatiske fejl og rigtig mange mennesker kom hen til mig bagefter, for at fortaelle hvor godt jeg gjorde det.
Fredag have jeg "sports medicine duty". Jeg tog med de andre athletic trainers til et away game hvor min opgave mest bestod i at give spillerne gatorade/vand naar de kom loebende ind fra banen. Naar traenerne saa tager timeout skal vi loebe ud paa banen, ind i den cirkel de alle sammen staar i og tilbyde vand. Vi var rigtig langt bagefter lige fra starten og baade spillere og traenere var rigtig frustrerede da de tog timeout, og derfor virkede alle hundrede gange mere sure. Proev at forestille dig et helt football hold og 6 traenere der raaber og skriger vand til dig. Det er skraemmende skal jeg lige hilse og sige.
Loerdag var jeg til Gungor koncert. Gungor er et kristent band der laver noget helt anderledes musik, og de er en milliard gange bedre live. Det var virkelig en oplevelse for livet!
I onsdags skete der saa det at jeg braekkede min fod, da jeg var paa vej ned af trappen og trippede over mine egne foedder. Foerst kom vores nurse, saa skulle jeg ind paa skadestuen og have taget roentgen og det endte med at de gav mig krykker, indtil naeste dag hvor jeg skulle til en slags knogle laege (orthopedic), som sagde at jeg skulle gaa med en stor tykbundet sko i seks uger, og bruge mine krykker indtil jeg kunne gaa uden dem. Det satte lidt stop paa en del af mine planer.
Fredag snakkede jeg paa skype med min mor, far, Mette, farmor, farfar, Ulla, Linda, Malthe og Tilde, det var rigtig dejligt at se dem alle sammen igen. +det var min fars foedselsdag...
Loerdag tog vi til downtown wilmington for at se Brey's skuespil hun var med i, det var en slags musical og det var rigtig godt.
Mandag var det slut for min forlaengede weekend, tilbage til skolen.
Paa fredag har vi et halloween dance paa skolen, men jeg ved ikke om jeg tager afsted, eftersom der ikke kommer ret mange, pga. football og cheerleading har et away game. Loerdag har jeg den store halloween fest, som jeg aerligt talt ikke kan vente til jeg skal til. Mandag og tirsdag har vi fri fra skole, endnu en forlaenget weekend, det goer mig skam ikke spor.
Skolen her er meget ensartet, det samme skema hver dag, test naesten hver dag og kun korte pauser saa vi lige kan naa til vores naeste timer. Noget andet jeg har lagt maerke til er at de fleste amerikanere er mere barnlige end de mennesker jeg normalt omgiver mig med i Danmark, og nogen gange (tit) kan jeg godt komme til at savne at foele sig paa samme alder som dem man snakker med. Dog har jeg faaet en del venner her, og det er jeg rigtig glad for, jeg kan bare konkludere at jeg savner mine egne venner, dem som har vaeret der hele vejen. Ogsaa har jeg lidt problemer med min soester en gang imellem. Hun er en god soester, men naar man bor sammen er der nogle ting man ser, som man ikke ellers ville se, og det irriterer mig graenseloest. Naar det er sagt skal jeg sige at jeg er glad for hende, og det skal ikke tages alt for alvorligt.
Det var vist alt for den her gang..
fredag den 8. oktober 2010
Foer Homecoming
For to weekender siden var jeg i Caswell, med min kirkegruppe, det var FANTASTISK! Aldrig i hele mit liv har jeg oplevet noget lignende, vi havde 3 sessions den foerste dag, hvilket er 3 koncerter efterfulgt af en gaestepraest, som er den sjoveste jeg har hoert indtil videre. Det kan slet ikke sammenlignes med kirke i Danmark.
Jeg er ved at have tilpasset mig ret godt her, og jeg elsker det. Jeg har ikke rigitg oplevet hjemve endnu, i hvert fald ikke paa den maade at jeg har lyst til at tage det naeste fly hjem. Jeg tror maaske at jeg foer jeg tog afsted var rigtig afklaret med at naar jeg tog afsted ville jeg bare nyde det, og huske paa at jeg ser alle dem derhjemme igen om 8 maaneder nu. Det der goer mig mest ked af det er at jeg skal forlade mine venner og min familie her, for jeg ved ikke hvornaar jeg ser dem igen, jeg kan ikke en gang vide med sikkerhed om jeg ser dem igen, de fleste hoejest sandsynligt ikke.
Jeg er ved at falde godt til her, har faaet en del venner, men det er stadig lidt akavet en gang imellem, fordi alle kender hinanden og den vennegruppe jeg er i er rigtig taette med hinanden.
Sidste aar skete der det at en dreng fra min vennegruppe druknede under en surfing tur med nogle venner. Jeg har faaet fortalt at det ligesom bragte alle sammen og alle stoettede hinanden igennem den tid, hvilket styrkede alles venskaber. Derfor er det en smule svaerere at komme ind i gruppen - fordi alle er saa taette. Nogle gange foeler jeg mig stadig lidt som den nye pige, naar de begynder at snakke om dengang hun datede ham, og dengang de havde den sjoveste aften nogensinde. Jeg vil dog mene at jeg er kommet meget mere ind i gruppen, og jeg foeler mig efterhaanden rigtig afslappet omkring alle.
Om lidt har vi et peprally, foer homecoming kampen. Egentlig skulle vores homecoming have vaeret sidste fredag, men det blev aflst pga regn. Nu er det nemlig saadan at det regnede mere eller mindre sidste uge. Mandag havde vi en hel skoledag, men ingen practise bagefter, tirsdag havde vi en two hour delay, hvilket er hvor vi moeder to timer senere i skole, og derfor er hver class 30minutter kortere, onsdag tog vi i skole, men blev sendt hjem efter foerste class og torsdag og fredag havde vi helt fri. Egentlig skal vi make up de dage vi ikke har vaeret i skole i vores juleferie, men vi er hoejest sandsynligt i New York de dage.
Halloween er i slutningen af den her maaned og jeg er blevet inviteret til den stoerste halloween fest. Der kommer mindst 100mennesker, og ham der inviterede er ret saa laekker, saa det er altid et plus. ;-)
Jeg har rigtig meget at lave stadig, men min xc saeson slutter paa tirsdag, og aerligt talt er det naesten en lettelse. Jeg har skadet min ene laegmuskel og har skullet sidde ude med ice i et godt stykke tid nu.
Naeste uge skal jeg hjaelpe til ved ikke mindre end 2 football practises og 1 away game, saa jeg kan faa nogle af mine 30 timer hjem, haha.
Jeg savner jer, men jeg ved samtidig at i har det godt, hvilket goer mig mere rolig.
Jeg er ved at have tilpasset mig ret godt her, og jeg elsker det. Jeg har ikke rigitg oplevet hjemve endnu, i hvert fald ikke paa den maade at jeg har lyst til at tage det naeste fly hjem. Jeg tror maaske at jeg foer jeg tog afsted var rigtig afklaret med at naar jeg tog afsted ville jeg bare nyde det, og huske paa at jeg ser alle dem derhjemme igen om 8 maaneder nu. Det der goer mig mest ked af det er at jeg skal forlade mine venner og min familie her, for jeg ved ikke hvornaar jeg ser dem igen, jeg kan ikke en gang vide med sikkerhed om jeg ser dem igen, de fleste hoejest sandsynligt ikke.
Jeg er ved at falde godt til her, har faaet en del venner, men det er stadig lidt akavet en gang imellem, fordi alle kender hinanden og den vennegruppe jeg er i er rigtig taette med hinanden.
Sidste aar skete der det at en dreng fra min vennegruppe druknede under en surfing tur med nogle venner. Jeg har faaet fortalt at det ligesom bragte alle sammen og alle stoettede hinanden igennem den tid, hvilket styrkede alles venskaber. Derfor er det en smule svaerere at komme ind i gruppen - fordi alle er saa taette. Nogle gange foeler jeg mig stadig lidt som den nye pige, naar de begynder at snakke om dengang hun datede ham, og dengang de havde den sjoveste aften nogensinde. Jeg vil dog mene at jeg er kommet meget mere ind i gruppen, og jeg foeler mig efterhaanden rigtig afslappet omkring alle.
Om lidt har vi et peprally, foer homecoming kampen. Egentlig skulle vores homecoming have vaeret sidste fredag, men det blev aflst pga regn. Nu er det nemlig saadan at det regnede mere eller mindre sidste uge. Mandag havde vi en hel skoledag, men ingen practise bagefter, tirsdag havde vi en two hour delay, hvilket er hvor vi moeder to timer senere i skole, og derfor er hver class 30minutter kortere, onsdag tog vi i skole, men blev sendt hjem efter foerste class og torsdag og fredag havde vi helt fri. Egentlig skal vi make up de dage vi ikke har vaeret i skole i vores juleferie, men vi er hoejest sandsynligt i New York de dage.
Halloween er i slutningen af den her maaned og jeg er blevet inviteret til den stoerste halloween fest. Der kommer mindst 100mennesker, og ham der inviterede er ret saa laekker, saa det er altid et plus. ;-)
Jeg har rigtig meget at lave stadig, men min xc saeson slutter paa tirsdag, og aerligt talt er det naesten en lettelse. Jeg har skadet min ene laegmuskel og har skullet sidde ude med ice i et godt stykke tid nu.
Naeste uge skal jeg hjaelpe til ved ikke mindre end 2 football practises og 1 away game, saa jeg kan faa nogle af mine 30 timer hjem, haha.
Jeg savner jer, men jeg ved samtidig at i har det godt, hvilket goer mig mere rolig.
Abonner på:
Opslag (Atom)
