Så er det imorgen!

Ja, som overskriften siger er det imorgen jeg tager til USA. Jeg har rigtig rigtig rigtig svært ved at forstå at det lige pludselig er så tæt på. Jeg kan huske i efteråret at sidde og læse alle udvekslingsstudenternes blogs igennem og tænkt på hvor lang tid der stadig var til det var min tur, jeg ville sidde og tænke på at det aldrig blev min tur, og nu er tiden alligevel kommet. Jeg kan virkelig ikke vente med at komme afsted, det kan ikke gå hurtigt nok.

Iaften skal jeg ud og spise med min far, Mette, mine søskende jeg bor med og min farmor. På vej hjem skal vi så forbi min farfar så jeg også kan sige farvel til ham. I søndags sagde jeg farvel til hele familien på min mors side, og da jeg skulle give min mormor et farvel kram kunne jeg høre hendes stemme blev helt grådkvalt, der kunne jeg ikke holde tårerne tilbage mere. Det føles helt urealistisk at sige farvel til de mennesker man er vant til at se hele tiden, og selvom alle siger det jo trods alt kun er et på gensyn virker det lige nu mest som et farvel. Mine veninder kommer også over iaften med undtagelse af en som er på efterskole, og som jeg ikke når at sige sådan ordentligt farvel til. Jeg tror stadig ikke helt jeg har indset hvor tæt på det er. 

Jeg har gjort mit værelse sådan rigtig rent og idag har jeg fået pakket, jeg er nok også en af dem der pakker senest. Jeg har taget alle mine billeder ned fra væggene i mit værelse, og det føles helt forkert at sidde her inde nu. Jeg mangler stadig at pakke min håndbaggage helt, men det regner jeg med at gøre iaften, når pigerne er taget hjem. Jeg ved bare at jeg ikke kommer til at kunne sove iaften, det bliver forfærdeligt.

Jeg har også lige snakket med min værtssøster og hun sagde "vi ses imorgen!". Tiden kan kun gå for langsomt!