Efter lang tid paa fremmed jord...

...er den ikke saa fremmed laengere. 
Jeg ved at jeg er rigtig daarlig til baade at faa opdateret min blog og at have tid til at gaa paa skype, eller bare skrive en mail til jer derhjemme, og det vil jeg undskylde tusind gange foer. Eftersom jeg foelger med i en hel del andre udvekslingsstudenters blogge har jeg set at jeg ikke er den eneste der har det saadan. I maa virkelig ikke tro at jeg har glemt jer eller ikke gider skrive til/snakke med jer, for det er ikke saadan det haenger sammen!
Siden sidst har vi haft homecoming paa min skole, og aerligt talt har min skole nok den laveste school spirit nogen sinde. Andre udvekslingsstudenter har postet billeder fra deres homecoming og det ser helt fantastisk ud, her er der ikke rigtig nogen forskel. Vi havde ingen saerlige homecoming dekorationier paa gangene, vores homecoming week blev oedelagt af regnen, saa kun faa mennesker var klaedt ud. Det er ikke lige det jeg havde regnet med og jeg ville oenske den var lidt bedre, men aerligt talt saa elsker jeg stadig den her skole!
Fredag d. 8. oktober havde vi som sagt et pep rally, det startede ved at skolens marching band kom gaaende ned gennem gangene mens folk havde timer, imens de spillede musik, det var rigtig godt. Efter det samledes alle i gymnastiksalen, seniorne gik under en raekke flag, homecoming court blev praesenteret, cheerleaderne lavede et show og de havde fundet paa to konkurrencer for en fra hver aargang, vores aargang vandt den ene konkurrence. Selvom det alt sammen lyder rigtig vildt, og det VAR fedt, men jeg ved ikke lige hvor vores skole goer af deres school spirit, haha.
Dagen efter havde vi vores homecoming game, som vi tabte rigtig stort. Vores football team har vundet to-tre af deres kampe, saa vi havde heller ikke regnet med at vinde. I halvlegen blev alle seniorne fra homecoming court koert ind i de fedeste biler, og skulle gaa op til vores reakker af tilskuere, hvor prince, princess, king og queen blev praesenteret. Georgia, manageren blev queen og en pige fra min kirke blev princess saa det var rigtig godt! Vi havde ikke en dance, som saa mange andre skoler, desvaerre.
Om onsdagen i den samme uge fortalte jeg min historie at detour. Jeg var rigtig nervoes, for at skulle sidde paa en scene foran 400-500 unge fra min skole og fortaelle min historie paa et andet sprog end det jeg snakker bedst var ret nervepirrende. Det gik nu godt nok og selvom jeg var paa scenen i rigtig lang tid fik jeg fortalt at jeg ikke lavede nogen grammatiske fejl og rigtig mange mennesker kom hen til mig bagefter, for at fortaelle hvor godt jeg gjorde det.
Fredag have jeg "sports medicine duty". Jeg tog med de andre athletic trainers til et away game hvor min opgave mest bestod i at give spillerne gatorade/vand naar de kom loebende ind fra banen. Naar traenerne saa tager timeout skal vi loebe ud paa banen, ind i den cirkel de alle sammen staar i og tilbyde vand. Vi var rigtig langt bagefter lige fra starten og baade spillere og traenere var rigtig frustrerede da de tog timeout, og derfor virkede alle hundrede gange mere sure. Proev at forestille dig et helt football hold og 6 traenere der raaber og skriger vand til dig. Det er skraemmende skal jeg lige hilse og sige.
Loerdag var jeg til Gungor koncert. Gungor er et kristent band der laver noget helt anderledes musik, og de er en milliard gange bedre live. Det var virkelig en oplevelse for livet!
I onsdags skete der saa det at jeg braekkede min fod, da jeg var paa vej ned af trappen og trippede over mine egne foedder. Foerst kom vores nurse, saa skulle jeg ind paa skadestuen og have taget roentgen og det endte med at de gav mig krykker, indtil naeste dag hvor jeg skulle til en slags knogle laege (orthopedic), som sagde at jeg skulle gaa med en stor tykbundet sko i seks uger, og bruge mine krykker indtil jeg kunne gaa uden dem. Det satte lidt stop paa en del af mine planer.
Fredag snakkede jeg paa skype med min mor, far, Mette, farmor, farfar, Ulla, Linda, Malthe og Tilde, det var rigtig dejligt at se dem alle sammen igen. +det var min fars foedselsdag...
Loerdag tog vi til downtown wilmington for at se Brey's skuespil hun var med i, det var en slags musical og det var rigtig godt.
Mandag var det slut for min forlaengede weekend, tilbage til skolen.

Paa fredag har vi et halloween dance paa skolen, men jeg ved ikke om jeg tager afsted, eftersom der ikke kommer ret mange, pga. football og cheerleading har et away game. Loerdag har jeg den store halloween fest, som jeg aerligt talt ikke kan vente til jeg skal til. Mandag og tirsdag har vi fri fra skole, endnu en forlaenget weekend, det goer mig skam ikke spor.

Skolen her er meget ensartet, det samme skema hver dag, test naesten hver dag og kun korte pauser saa vi lige kan naa til vores naeste timer. Noget andet jeg har lagt maerke til er at de fleste amerikanere er mere barnlige end de mennesker jeg normalt omgiver mig med i Danmark, og nogen gange (tit) kan jeg godt komme til at savne at foele sig paa samme alder som dem man snakker med. Dog har jeg faaet en del venner her, og det er jeg rigtig glad for, jeg kan bare konkludere at jeg savner mine egne venner, dem som har vaeret der hele vejen. Ogsaa har jeg lidt problemer med min soester en gang imellem. Hun er en god soester, men naar man bor sammen er der nogle ting man ser, som man ikke ellers ville se, og det irriterer mig graenseloest. Naar det er sagt skal jeg sige at jeg er glad for hende, og det skal ikke tages alt for alvorligt.

Det var vist alt for den her gang..