Ankomstttt.

I faar lige en hurtig update for jeg har ikke tid til at skrive mere.

Igaar ankom jeg til Wilmington. Jeg startede rejsen klokken tre om morgnen, for at naa i bad inden vi koerte mod Kastrup lufthavn klokken fire. Min far, Mette, mine soeskende og min farmor var med ude i lufthavnen for at aflevere mig. Det var bestemt haardt at sige farvel til dem, men jeg ved ogsaa paa den anden side sikker paa at jeg kommer til at se dem igen. Jeg naaede naesten ikke mit foerste fly, fordi jeg sad ved gate C8 og flyet afgik fra gate C28, men jeg naaede det lige til da stewardessen skulle til at lukke doeren. I mit andet fly skulle vi sidde og vente i flyet i en time, foer vi kunne komme til at lette, fordi der var saa mange andre fly der ogsaa skulle lette. Da jeg landede i Wilmington stod min familie klar med et stort skilt hvorpaa der stod "Welcome to the U.S.A. Marlene". Paa vej hjem stoppede vi og fik pizza, og de viste mig huset. DET ER STORT!!!!!!! Og de har lavet mit vaerelse efter min yndlingsfarve, det er saa fedt! Jeg elsker mit vaerelse!

Idag har vi set skolen udefra, og en af Emmas venner kommer over senere med sin kaereste. Vi har ogsaa vaeret i Walmart, og det er lige saa kaempe stort som man hoerer. Jeg er helt sikker paa at jeg har faaet den bedste familie man kunne oenske sig, og at det her aar bliver fantastisk.

Så er det imorgen!

Ja, som overskriften siger er det imorgen jeg tager til USA. Jeg har rigtig rigtig rigtig svært ved at forstå at det lige pludselig er så tæt på. Jeg kan huske i efteråret at sidde og læse alle udvekslingsstudenternes blogs igennem og tænkt på hvor lang tid der stadig var til det var min tur, jeg ville sidde og tænke på at det aldrig blev min tur, og nu er tiden alligevel kommet. Jeg kan virkelig ikke vente med at komme afsted, det kan ikke gå hurtigt nok.

Iaften skal jeg ud og spise med min far, Mette, mine søskende jeg bor med og min farmor. På vej hjem skal vi så forbi min farfar så jeg også kan sige farvel til ham. I søndags sagde jeg farvel til hele familien på min mors side, og da jeg skulle give min mormor et farvel kram kunne jeg høre hendes stemme blev helt grådkvalt, der kunne jeg ikke holde tårerne tilbage mere. Det føles helt urealistisk at sige farvel til de mennesker man er vant til at se hele tiden, og selvom alle siger det jo trods alt kun er et på gensyn virker det lige nu mest som et farvel. Mine veninder kommer også over iaften med undtagelse af en som er på efterskole, og som jeg ikke når at sige sådan ordentligt farvel til. Jeg tror stadig ikke helt jeg har indset hvor tæt på det er. 

Jeg har gjort mit værelse sådan rigtig rent og idag har jeg fået pakket, jeg er nok også en af dem der pakker senest. Jeg har taget alle mine billeder ned fra væggene i mit værelse, og det føles helt forkert at sidde her inde nu. Jeg mangler stadig at pakke min håndbaggage helt, men det regner jeg med at gøre iaften, når pigerne er taget hjem. Jeg ved bare at jeg ikke kommer til at kunne sove iaften, det bliver forfærdeligt.

Jeg har også lige snakket med min værtssøster og hun sagde "vi ses imorgen!". Tiden kan kun gå for langsomt!

Forberedelse

Okay, så igår tog jeg med Mette ind i centeret, for at få købt de fleste ting ind til når jeg rejser. Jeg fik en hel masse tøj, sko osv, og nu mangler jeg bare et par toppe, hvor stropperne er brede nok til at jeg må have dem på i skole. På min skole er de ikke helt vildt strikse med deres dress code, og min søster fortalte mig at der ikke sker noget hvis man bryder den (ikke fordi jeg har tænkt mig ikke at overholde den). Idag skal jeg bestille digitalkamera, fordi det jeg havde gik i stykker kort tid efter sommerferien sidste år. Min værtsmor har bedt mig om at tage billeder af min familie og der hvor jeg bor, og de ville også gerne have lov til at se nogle billeder fra min ferie i Kroatien. Nu er det nemlig sådan at på næste fredag kører vi mod Kroatien, og derfor kan jeg ikke være på skype med min familie i tre uger, hvilket er lidt mærkeligt. Jeg skal sige farvel til en af mine piger herhjemme, inden jeg tager afsted og jeg kan slet ikke lige forholde mig til det. Igår så jeg min mor for sidste gang inden jeg tager afsted og jeg græd ikke engang. Jeg er helt sikker på at hvis det var gået op for mig, havde jeg stortudet, men det føles bare som om vi sås snart igen. Det bliver rigtig hårdt den dag det går op for mig, at jeg ikke kommer til at se nogen af mine nærmeste i et helt år.
Nå, men når jeg kommer hjem fra Kroatien igen er der kun en uge tilbage, før jeg tager til USA. Det er lidt vildt, og jeg ved at så snart jeg kommer til Kroatien kommer tiden til at gå vildt hurtigt.
Jeg har snakket med min søster rigtig rigtig rigtig meget, og det viste sig at det var hende der havde foreslået at ´min familie skulle have en udvekslingsstudent, så det passede mig helt perfekt, jeg ville hade hvis jeg kom til en familie, hvor det var forældrene der havde tvunget forslaget igennem. Jeg føler allerede at hun er min rigtige søster og jeg fortæller hende stort set alt, hvilket er ret mærkeligt.


Nu sidder jeg og har den mærkeligste fornemmelse. Jeg vil have tiden skal gå hurtigere, så jeg kan komme afsted, men samtidig vil jeg havde den skal gå langsommere, så jeg kan få været sammen med min familie og venner her. Jeg kan ikke vente med at komme afsted, men jeg vil ikke forlade alt hvad jeg har herhjemme. Jeg ved at det her bliver det mest skræmmende jeg nogensinde har gjort, men jeg er også helt sikker på at det bliver fantastisk.

Afrejsedato

Okay, så her kommer det nok mest forvirrende indlæg jeg har skrevet indtil videre. Jeg har mailet rigtig meget frem og tilbage med min værtsmor, og igår modtog jeg en mail, hvori hun spurgte om jeg ikke kunne tænke mig at komme omkring d. 13. 14. eller 15. august, så jeg kunne nå at slappe af, og se området, før skolen begyndte. Jeg skyndte mig at takke ja, og ville så tage kontakt til interstudies, da jeg modtager en mail fra dem, med en rejseplan. Egentlig skal man ankomme til værtsfamilien omkring 5 dage før skolestart, hvilket er d. 25. august for mig, men pga. af jetlag osv. får man ikke ret meget ud af de par dage, hvilket også er en af grundene til at min værtsmor ville have mig til at komme tidligere. I rejseplanen fra interstudies stod der, at jeg skulle rejse d. 19. august, og jeg skyndte mig at sende en mail, hvori jeg spurgte om det kunne lade sig gøre at få den rykket, så jeg kunne være der noget før, men det kunne jeg ikke, fordi det kom til at koste for meget. Jeg skrev så en mail til min værtsmor, om at jeg allerede havde fået en rejseplan, som ikke kunne ændres. Det var hun ikke synderligt glad for, da hun hellere så at jeg kom noget tidligere og dermed fik noget mere tid med dem før skolestart. Da jeg så ringer til Mette (Min fars kone, som jeg bor med) og fortæller at de ikke kan rykke min rejse pga. penge siger hun at hvis det kun drejede sig om 500kr. eller sådan noget kunne vi bare betale differencen. Jeg ringer derefter igen igen igen til interstudies, og spørger om det er muligt, hvilket det er, men jeg skal ringe til Jysk Rejsebureau, for at få en pris. Jeg kommer igennem til Jysk, som fortæller mig at jeg kan få rykket rejsen uden nogle ekstra omkostninger til d. 13. august, så jeg skynder mig at sige ja. Jeg når at skrive til min værtsmor at jeg kommer tidligere, og fortælle Mette at jeg har fået rykket datoen, da jeg bliver ringet op af Jysk, som fortæller at ham jeg havde lavet en fejl, og at det ville koste 1100kr. at rykke rejsen. Jeg snakker med Mette om det, og det ender med at vi betaler de 1100kr. for at få den rykket. Det ville også være en smule pinligt, igen at skulle ringe til familien, for at sige at min rejse var rykket tilbage!

Udover det var jeg på ambassaden onsdag morgen. Vi var foran ambassadens indgang klokken 8.30, men blev bedt om at gå og komme tilbage, da man ikke må stå udenfor og vente længere end nødvendigt. Da vi kom tilbage viste jeg mit pas, sagde farvel til min far og stilte mig i kø. Man kom ind én person ad gangen og skulle tømme lommerne og gå igennem sådan en metal ting, ligesom i lufthavnen. Inde på ambassaden skulle jeg først tjekke ind og give ham alle mine papirer, så skulle jeg have taget fingeraftryk og til sidst skulle jeg have mit interview, men det såkaldte interview var bare en mand der spurgte mig over skranken om hvor jeg skulle hen, hvad jeg skulle i usa, og hvad jeg skulle når jeg kom tilbage til Danmark, og så var det farvel og tak. To dage senere har jeg så modtaget mit pas, med Visa indeni.

VÆRTSFAMILIE!

Ja, det er vel ikke så svært at gætte hvad dette indlæg kommer til at gå ud på, når man har læst overskriften.
For en uges tid siden var der en amerikansk pige, som jeg ikke havde nogen fælles venner med, som ansøgte mig på facebook. Jeg skrev til hende, og hun fortalte mig at hun kendte min mulige kommende værtssøster, men på det tidspunkt havde jeg ikke hørt noget fra ISE. I starten tjekkede jeg alt hvad jeg kunne komme til omkring hende der kunne gå hen og ende som min værtssøster, men her de sidste par dage, hvor jeg stadig ikke havde hørt noget fra ISE lagde jeg det lidt fra mig igen, fordi der ikke skete mere. Så da jeg tjekkede min profil inde på hjemmesiden, stod der pludselig at jeg var "assigned" til en værtsfamilie! Jeg blev helt overdrevent glad!

Jeg skal på 15 miles fra Wilmington i North Carolina, ved Wolff familien. Faren i familien hedder Paul og han er 47 år gammel, moren er også 47 år gammel og hun hedder Carla. De har også en datter på 15, hun hedder Emma. Skolen jeg skal gå på hedder Topsail High School, og der er godt og vel 1000 elever.
Jeg tror allerede jeg har tjekket alt hvad jeg kan komme til at tjekke, skolens hjemmeside, google maps, facebook osv. og jeg er helt oppe at køre lige nu! Det er lige pludselig blevet meget virkeligt!

Interstudies forberedelsescamp

Okay, så i sidste weekend var jeg på forberedelsescamp i Ebeltoft. Det var en vildt fed weekend! Jeg fik snakket med en masse mennesker og man vidste jo i forvejen at man havde noget til fælles. Vi blev inddelt i grupper, hvor vi skulle lave en masse ting sammen bl.a. en sang til grand prix, hvilket var rigtig sjovt, fordi alle gik så meget op i det, og der kom en masse vildt gode sange ud af det. I det hele taget var det en rigtig fed weekend, og alle dem der skal rejse med interstudies de næste år, skal glæde sig rigtig meget til den weekend!

Ansøgning godkendt.

Efter næsten en måneds venten er min ansøgning blevet godkendt af SMG. Det tog en evighed, fordi det er lige omkring nu her at alle indsender deres ansøgninger. Først skulle jeg vente en uges tid på at interstudies havde godkendt den, derefter en uges tid på at SMG bare havde modtaget den, og derefter omkring 2 uger på at de så fik godkendt den. Er du sindssyg, det er træls ikke at vide noget mere. Jeg logger ind hver dag for at se om der er nogen edr så meget som har været inde og kigge på min profil, men neeeeeeeej. En af pigerne fra min parallelklasse har lige fået sin værtsfamilie, og jeg ville godt nok ønske at jeg også snart fik min, men der er vel ikke andet at gøre end at vente..