Life continued..

I Downtown Wilmington har de det her haunted house, der hedder Panic Attack, hvis i proever at soege paa det paa google kan i vist se nogle videoer fra det. Vores by har et af landets bedste haunted houses, som de har brugt rigtig mange penge paa, og folk kommer fra andre stater for at proeve det. Hvis man kommer om aftenen kan man risikere at skulle staa i koe i flere timer, men alle der har proevet det siger at det er det vaerd. Jeg havde i lang tid siddet og overvejet om jeg ville proeve det, fordi det lyder saa fedt, men da jeg braekkede min fod kunne jeg ikke tage afsted alligevel (Der er et tidsounkt hvor du skal kravle og saa kommer der nogen efter dig og river i dine foedder). Egentlig er det lidt en lettelse, men jeg er alligevel lidt nysgerrig. Anyways, proev at soege paa det, hvis i ikke ved hvad det er.

Her er halloween ret stort, alle husene er dekorerede, nogle mere end andre, og folk snakker konstant om hvilke kostumer de skal have paa. Jeg har ikke fundet noget kostume endnu, men har et par ideer jeg maaske vil proeve, jeg skal bare taenke hurtigt, for vi har et dance iaften. Egentlig ved jeg ikke om jeg tager med, for der kommer ikke rigtig til at vaere nogen mennesker, jeg ved ikke hvorfor, men meget faa mennesker har koebt billetter, og eftersom jeg ikke kan danse pga. min fod overvejer jeg kraftigt at blive hjemme. Jeg har ikke lyst til ikke at opleve et dance, men jeg har heller ikke lyst til at bruge en hel aften paa at sidde og stirre.

Senere i den her maaned har vi en koncert med min kirke. Vores kirke har "adopteret" en by, hvor vi laver en masse renovering og hjaelper folk der ikke har noget toej at tage paa, eller et sted at bo. Det skal nok blive rigtig godt, ingen tvivl om det.
Endnu senere har vi 10 hour blitz ogsaa med kirken. Det er hvor man moedes om aftenen en fredag og laver allemulige ting indtil naeste morgen, det er en hemmelighed hvad vi skal lave men de har tidligere haft bowling, jungle rapids (en slags gokart bane) iceskating osv. Jeg kan ikke vente med at se hvad vi skal i aar.

Imorgen skal jeg som sagt til halloween fest, og jeg glaeder mig som et lille barn glaeder sig til juleaften. ALLE snakker om det, og det bliver kaempe stort!

I onsdags at detour havde vi BOOHA - RISE OF THE NERDS. Hvert aar paa den her tid har de BOOHA, de sidste par aar med 50'erne og 80'erne, og i aar var det saa noerder. Det var rigtig sjovt, alle saa vildt sjove ud, og vi havde generelt bare en god aften. Der var kun en kort lesson, saa fokuset var ikke saa meget paa Gud som normalt, men det var okay. Jeg elsker dog naar vi har en laengere lesson!

Jeg tror det var alt for nu..

Efter lang tid paa fremmed jord...

...er den ikke saa fremmed laengere. 
Jeg ved at jeg er rigtig daarlig til baade at faa opdateret min blog og at have tid til at gaa paa skype, eller bare skrive en mail til jer derhjemme, og det vil jeg undskylde tusind gange foer. Eftersom jeg foelger med i en hel del andre udvekslingsstudenters blogge har jeg set at jeg ikke er den eneste der har det saadan. I maa virkelig ikke tro at jeg har glemt jer eller ikke gider skrive til/snakke med jer, for det er ikke saadan det haenger sammen!
Siden sidst har vi haft homecoming paa min skole, og aerligt talt har min skole nok den laveste school spirit nogen sinde. Andre udvekslingsstudenter har postet billeder fra deres homecoming og det ser helt fantastisk ud, her er der ikke rigtig nogen forskel. Vi havde ingen saerlige homecoming dekorationier paa gangene, vores homecoming week blev oedelagt af regnen, saa kun faa mennesker var klaedt ud. Det er ikke lige det jeg havde regnet med og jeg ville oenske den var lidt bedre, men aerligt talt saa elsker jeg stadig den her skole!
Fredag d. 8. oktober havde vi som sagt et pep rally, det startede ved at skolens marching band kom gaaende ned gennem gangene mens folk havde timer, imens de spillede musik, det var rigtig godt. Efter det samledes alle i gymnastiksalen, seniorne gik under en raekke flag, homecoming court blev praesenteret, cheerleaderne lavede et show og de havde fundet paa to konkurrencer for en fra hver aargang, vores aargang vandt den ene konkurrence. Selvom det alt sammen lyder rigtig vildt, og det VAR fedt, men jeg ved ikke lige hvor vores skole goer af deres school spirit, haha.
Dagen efter havde vi vores homecoming game, som vi tabte rigtig stort. Vores football team har vundet to-tre af deres kampe, saa vi havde heller ikke regnet med at vinde. I halvlegen blev alle seniorne fra homecoming court koert ind i de fedeste biler, og skulle gaa op til vores reakker af tilskuere, hvor prince, princess, king og queen blev praesenteret. Georgia, manageren blev queen og en pige fra min kirke blev princess saa det var rigtig godt! Vi havde ikke en dance, som saa mange andre skoler, desvaerre.
Om onsdagen i den samme uge fortalte jeg min historie at detour. Jeg var rigtig nervoes, for at skulle sidde paa en scene foran 400-500 unge fra min skole og fortaelle min historie paa et andet sprog end det jeg snakker bedst var ret nervepirrende. Det gik nu godt nok og selvom jeg var paa scenen i rigtig lang tid fik jeg fortalt at jeg ikke lavede nogen grammatiske fejl og rigtig mange mennesker kom hen til mig bagefter, for at fortaelle hvor godt jeg gjorde det.
Fredag have jeg "sports medicine duty". Jeg tog med de andre athletic trainers til et away game hvor min opgave mest bestod i at give spillerne gatorade/vand naar de kom loebende ind fra banen. Naar traenerne saa tager timeout skal vi loebe ud paa banen, ind i den cirkel de alle sammen staar i og tilbyde vand. Vi var rigtig langt bagefter lige fra starten og baade spillere og traenere var rigtig frustrerede da de tog timeout, og derfor virkede alle hundrede gange mere sure. Proev at forestille dig et helt football hold og 6 traenere der raaber og skriger vand til dig. Det er skraemmende skal jeg lige hilse og sige.
Loerdag var jeg til Gungor koncert. Gungor er et kristent band der laver noget helt anderledes musik, og de er en milliard gange bedre live. Det var virkelig en oplevelse for livet!
I onsdags skete der saa det at jeg braekkede min fod, da jeg var paa vej ned af trappen og trippede over mine egne foedder. Foerst kom vores nurse, saa skulle jeg ind paa skadestuen og have taget roentgen og det endte med at de gav mig krykker, indtil naeste dag hvor jeg skulle til en slags knogle laege (orthopedic), som sagde at jeg skulle gaa med en stor tykbundet sko i seks uger, og bruge mine krykker indtil jeg kunne gaa uden dem. Det satte lidt stop paa en del af mine planer.
Fredag snakkede jeg paa skype med min mor, far, Mette, farmor, farfar, Ulla, Linda, Malthe og Tilde, det var rigtig dejligt at se dem alle sammen igen. +det var min fars foedselsdag...
Loerdag tog vi til downtown wilmington for at se Brey's skuespil hun var med i, det var en slags musical og det var rigtig godt.
Mandag var det slut for min forlaengede weekend, tilbage til skolen.

Paa fredag har vi et halloween dance paa skolen, men jeg ved ikke om jeg tager afsted, eftersom der ikke kommer ret mange, pga. football og cheerleading har et away game. Loerdag har jeg den store halloween fest, som jeg aerligt talt ikke kan vente til jeg skal til. Mandag og tirsdag har vi fri fra skole, endnu en forlaenget weekend, det goer mig skam ikke spor.

Skolen her er meget ensartet, det samme skema hver dag, test naesten hver dag og kun korte pauser saa vi lige kan naa til vores naeste timer. Noget andet jeg har lagt maerke til er at de fleste amerikanere er mere barnlige end de mennesker jeg normalt omgiver mig med i Danmark, og nogen gange (tit) kan jeg godt komme til at savne at foele sig paa samme alder som dem man snakker med. Dog har jeg faaet en del venner her, og det er jeg rigtig glad for, jeg kan bare konkludere at jeg savner mine egne venner, dem som har vaeret der hele vejen. Ogsaa har jeg lidt problemer med min soester en gang imellem. Hun er en god soester, men naar man bor sammen er der nogle ting man ser, som man ikke ellers ville se, og det irriterer mig graenseloest. Naar det er sagt skal jeg sige at jeg er glad for hende, og det skal ikke tages alt for alvorligt.

Det var vist alt for den her gang..

Foer Homecoming

For to weekender siden var jeg i Caswell, med min kirkegruppe, det var FANTASTISK! Aldrig i hele mit liv har jeg oplevet noget lignende, vi havde 3 sessions den foerste dag, hvilket er 3 koncerter efterfulgt af en gaestepraest, som er den sjoveste jeg har hoert indtil videre. Det kan slet ikke sammenlignes med kirke i Danmark.

Jeg er ved at have tilpasset mig ret godt her, og jeg elsker det. Jeg har ikke rigitg oplevet hjemve endnu, i hvert fald ikke paa den maade at jeg har lyst til at tage det naeste fly hjem. Jeg tror maaske at jeg foer jeg tog afsted var rigtig afklaret med at naar jeg tog afsted ville jeg bare nyde det, og huske paa at jeg ser alle dem derhjemme igen om 8 maaneder nu. Det der goer mig mest ked af det er at jeg skal forlade mine venner  og min familie her, for jeg ved ikke hvornaar jeg ser dem igen, jeg kan ikke en gang vide med sikkerhed om jeg ser dem igen, de fleste hoejest sandsynligt ikke.
Jeg er ved at falde godt til her, har faaet en del venner, men det er stadig lidt akavet en gang imellem, fordi alle kender hinanden og den vennegruppe jeg er i er rigtig taette med hinanden.
Sidste aar skete der det at en dreng fra min vennegruppe druknede under en surfing tur med nogle venner. Jeg har faaet fortalt at det ligesom bragte alle sammen og alle stoettede hinanden igennem den tid, hvilket styrkede alles venskaber. Derfor er det en smule svaerere at komme ind i gruppen - fordi alle er saa taette. Nogle gange foeler jeg mig stadig lidt som den nye pige, naar de begynder at snakke om dengang hun datede ham, og dengang de havde den sjoveste aften nogensinde. Jeg vil dog mene at jeg er kommet meget mere ind i gruppen, og jeg foeler mig efterhaanden rigtig afslappet omkring alle.
Om lidt har vi et peprally, foer homecoming kampen. Egentlig skulle vores homecoming have vaeret sidste fredag, men det blev aflst pga regn. Nu er det nemlig saadan at det regnede mere eller mindre sidste uge. Mandag havde vi en hel skoledag, men ingen practise bagefter, tirsdag havde vi en two hour delay, hvilket er hvor vi moeder to timer senere i skole, og derfor er hver class 30minutter kortere, onsdag tog vi i skole, men blev sendt hjem efter foerste class og torsdag og fredag havde vi helt fri. Egentlig skal vi make up de dage vi ikke har vaeret i skole i vores juleferie, men vi er hoejest sandsynligt i New York de dage.
Halloween er i slutningen af den her maaned og jeg er blevet inviteret til den stoerste halloween fest. Der kommer mindst 100mennesker, og ham der inviterede er ret saa laekker, saa det er altid et plus. ;-)
Jeg har rigtig meget at lave stadig, men min xc saeson slutter paa tirsdag, og aerligt talt er det naesten en lettelse. Jeg har skadet min ene laegmuskel og har skullet sidde ude med ice i et godt stykke tid nu.
Naeste uge skal jeg hjaelpe til ved ikke mindre end 2 football practises og 1 away game, saa jeg kan faa nogle af mine 30 timer hjem, haha.

Jeg savner jer, men jeg ved samtidig at i har det godt, hvilket goer mig mere rolig.

Over en maaned paa fremmed jord.

Jeg undskylder igen at jeg er saa daarlig til at faa opdateret min blog og mine billeder paa facebook. Til alle jer der foelger med i min blog hver gang jeg skriver noget nyt, det betyder alverden for mig! Jeg ved jeg er daarlig til at faa skrevet rundt til jer, og fortaelle hvad jeg oplever og derfor er jeg glad for at i kan foelge med her, i det mindste naar jeg faar taget mig sammen til at skrive noget. For nogle dage siden laa der to beskeder fra to af mine bedste veninder hjemmefra og det varmede noget saa dejligt. Der er virkelig ikke nogen bedre foelelse end nyt hjemmefra, slet ikke naar det er fra nogen man holder saa meget af. Eydna, har jeg ofte kontakt med, ikke lange samtaler eftersom jeg ikke har tid, men der ligger naesten dagligt en lille besked til mig paa min facebook og det hjaelper mig rigtig meget at kunne foelge med i hvad der sker derhjemme ogsaa.


For nogle dage siden da jeg kom hjem fra XC laa der en pakke fra min familie i Nordjylland, jeg kan slet ikke beskrive hvor dejligt det var at aabne en pakke og breve hjemmefra! De havde sendt abc lakrids, begge mine soeskende havde tegnet og skrevet og min mor havde skrevet et rigtig langt brev. Udover det har jeg ogsaa faaet brev fra en anden af mine veninder, og igen, ubeskriveligt.



Tiden flyver naar man har noget at lave og det kan jeg skrive under paa. Det foeltes som var det igaar jeg forlod Danmark, men paa samme maade foeles det som om jeg har boet her hele mit liv. Jeg har faaet en ekstra familie. At en tilfaeldig familie der ikke vidste noget om mig skulle komme til at tage mig ind i deres hjem og behandle mig som en del af familien er helt fantastisk. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det bliver at skulle tilbage til mit andet hjem i Danmark.



I weekenden var jeg i Raleigh hvilket var rigtig godt, Brooke's familie er saa soede og jeg har laert meget fra dem. Hendes far er en slags praest i ungdomsgruppen og kirken og han er nok den sjoveste ,amd jeg nogensinde har moedt. Hendes mor er en af de soedeste mennesker jeg har moedt - hun spoerger altid ind til mig, ikke bare det saedvanlige "how are you?".



Idag havde vi en lock down drill, hvilket er hvis nu nogen skulle komme ind og ville skyde os alle sammen. De siger over hoejtalerne "TEACHERS, WE HAVE A CODE RED" og saa skal de lukke for alle gardinerne og elever skal saette sig under bordene eller helt oppe forrest i klassen, og der skulle vi saa sidde i 20minutter.

Vi er 5 udvekslingsstudenter paa min skole saa vidt jeg ved; En pige fra Japan, to drenge fra Sverige, en pige fra Mexico og mig. Det er helt sikkert anderledes at vaere udvekslingsstudent end det er at vaere en helt almindelig elev her, vi faar mere opmaerksomhed fordi alle synes det er lidt spaendende naar vi er anderledes. Det lyder maaske rigtig meget som en fordel, men i virkeligheden er det ogsaa lidt en ulempe. Alle vil gerne snakke med dig, men naar foerst du har besvaret de foerste 10 spoergsmaal der altid er de samme er du ikke saa spaendende mere. Jeg vil tro at jeg har lidt en fordel i at jeg snakker godt engelsk i forhold til de andre udvekslingsstudenter, for aerligt talt er det altsaa ikke vildt sjovt at skulle forklare hver anden ting du siger, og jeg ved at der er mange der har svaert ved at tage dem alle sammen helt serioest. Det foeler jeg ikke folk har svaert ved med mig og en af drengene fra Sverige.

I den her weekend tager jeg til Caswell med min kirkegruppe, og jeg kan ikke vente. Der har vaeret saa meget hype omkring det her paa skolen og alle fortaeller mig at jeg skal glaede mig og at det bliver helt vildt fedt. Jer der saa den video jeg linkede forstaar nok hvorfor jeg glaeder mig.
Naeste uge har vi spirit week. Mandag er hattedag, tirsdag er sports day, onsdag er twin day, torsdag er 80's wacky tacky day og fredag er spirit day. Paa min skole har vi ikke en dance som de har paa saa mange andre skoler, faktisk har jeg aldrig hoert om en high school der ikke har et homecoming dance, men saadan er det nu altsaa, jeg kommer nok til at opleve noget andet istedet. Vi har stadig et homecoming game, saa det er ikke kun spirit week.
 Halloween er i naeste maaned og alle butikker her omkring er begyndt at saelge de mest skraemmende ting jeg nogensinde har set. Jeg toer slet ikke taenke paa hvor skraemt jeg bliver naar halloween rent faktisk kommer.

Jeg har aendret mig den sidste maaned. Jeg har aendret den maade jeg ser paa tingene paa og jeg vil ikke vaere helt den samme naar jeg kommer hjem igen. Jeg er helt sikker paa at der var en grund til at det var her jeg endte og jeg kunne ikke vaere endt et bedre sted. Det her sted har laert mig saa meget bare den sidste maaned, jeg kan ikke vente med at se hvad mere jeg kommer til at laere. Jeg snakker ikke om skoleting, men om mig selv og om den verden jeg befinder mig i. Jeg har laert om andre mennesker og jeg har laert om mig selv - det var ikke det jeg regnede med skulle ske naar jeg smuttede et aar til et fremmed land.
Noget andet jeg har laert er hvor hoejt jeg elsker min familie. Jeg har ikke altid vaeret den bedste soester, nok vaeret en tand for ligeglad alt for ofte. Du ser hvad du har naar du ikke har det mere, og jeg kan ikke vente med at komme tilbage til Danmark og vaere der med min familie, virkelig vaere der - ikke kun fysisk men ogsaa mentalt.

Jeg ved det her blev et langt indlaeg, men naar jeg endelig har tid til det, kan i lige saa godt faa det hele paa en gang.

En ekstra opdatering

Aerligt talt, saa kan jeg ikke huske hvor meget jeg skrev i mit sidste indlaeg, saa jeg er ked af hvis jeg kommer til at skrive noget igen eller efterlader huller, men jeg vil nu forsoege mig alligevel.

Livet i USA er ved at blive hverdag for mig. Jeg foeler efterhaanden at jeg har set det meste og det er ikke saa nyt og spaendende laengere. Jeg siger ikke at jeg er traet af det og vil hjem eller noget, slet ikke, faktisk elsker jeg det her og jeg vil ikke en gang taenke paa at jeg allerede har brugt den foerste ud af de ti maaneder jeg skal vaere her!

Det gaar fint i skolen, jeg har 96% i min honors chemistry klasse, og 101% i min history vs. hollywood klasse, saa det er godt. Vi har ikke faaet progress reports i sports medicine endnu, saa den glaeder jeg mig lidt til at se.

I tirsdags havde jeg mit foerste cross country meet, hvilket er naar vi rejser til en anden skole og loeber om kap. Det var vildt haardt! En ting er at loebe naar man er i daarlig form i Danmark, noget andet er at loebe naar man er i daarlig form et sted hvor der er saa varmt som der er her, nogle gange er det helt uudholdeligt. Vi har traening hver dag efter skole til omkring klokken seks og udover det har vi traening hver loerdag morgen klokken syv.

Jeg snakker med en del mennesker efterhaanden, men jeg har kun faa mennesker jeg rent faktisk vil kalde mine venner. For mig er venner dem man snakker meget med og fortaeller ting til. En af ulemperne ved at gaa paa saadan en kaempe skole og moede nye mennesker hele tiden er at du ikke rigtig laerer folk at kende paa samme maade som vi goer i Danmark.

I tirsdags var jeg til Elevate AM, hvilket er vores kirke gruppe som moedes paa skolen en time foer vores klasser starter og synger deres kirkesange (jeg vil ikke kalde dem salmer, for de har intet at goere med vores salmer) mens nogen spiller guitar/trommer, og ellers bare haenger ud.

I onsdags var jeg til house party ved detour. Det var rigtig fedt! Vi var omkring 500 mennesker i kirke gruppen den dag, og de holde konkurrencer om hvem der kunne spise 10 nuggets foerst for at faa et gavekort paa $50 til Chick-fil-A. Ikke lige det vi er vant til i Danmark. Udover det spillede de musik, et band ved navn Neptun 7 kom bl.a. og spillede og alle dansede og sang med og havde det sjovt. Kirke gruppe og kirke generelt er virkelig fedt her, det er ikke bare noget folk siger.

I loerdags var jeg til sweet 16 party ved Lamar. Hun holdte "fest" i et beach house de havde lejet, men det var mest af alt en flok mennesker der haengte ud, paa stranden, badede og spillede wii - saadan nogle ting. Vi kunne lige saa godt bare have vaeret en masse mennesker der havde besluttet os for at lave noget sammen. Det var nu hyggeligt nok, og jeg fik snakket med en masse mennesker.

Soendag var jeg foerst i soendagsskole og saa i kirke. En af mine rigtig gode venner her, Kelly, blev baptisized (jeg ved godt det ikke er stavet rigtigt). Bagefter forsoegte min soester og jeg at bage men det gik ikke saa godt, da 3 ud af 4 ting messed up. Om aftenen var vi til Elevate PM, hvilket er en slags kirkegruppe om aftenen, hvor vi har en lesson og bagefter spiser og haenger ud osv. Det var rigtig fedt.

Iaften begynder 90201 igen, wuhuuuu!

I weekenden skal jeg til Raleigh (Den stoerste by i North Carolina) og overnatte en nat med Brooke en af mine venner, fordi hun har foedselsdag. Hun er et aar yngre end mig og jeg havde aldrig troet jeg skulle komme til at haenge ud med nogen yngre end mig, men hun er rigtig soed. Weekenden efter det har jeg CASWELL! Jeg glaeder mig SAA sindssygt meget!!!!!!!!!!!

Life of a busy exchangestudent

Idag er det tre uger siden jeg forlod Danmark. Jeg har haft rigtig travlt hver dag siden skolen startede, og derfor har jeg ikke blogget i noget tid. Sidste fredag var jeg til min foerste football kamp, som vi tabte stort. Vores hold er ikke ret godt, men jeg elsker stemningen, selvom vi taber. Det vildeste skete til den kamp. En af vores spillere kom til skade, og foerst saa vi kun at de fandt stretchboard'et frem saa de kunne faa ham vaek, saa kom ambulancen, og som icing on the cake sagde de over hoejtalerne at alt og alle skulle flyttes vaek fra banen, fordi de blev noedt til at flyve en helikopter ind som saa skulle tage ham til hospitalet. Senere fandt jeg ud af at han ikke havde kunnet foele hverken sine ben eller arme og at han var faldet ind og ud af bevidsthed. Han kunne intet huske da han vaagnede op igen. Nu har han det fint, heldigvis. Faktisk gaar han og praler med det. En af vores spillere kom ogsaa op at slaas med en af de andre spillere, men det blev hurtigt stoppet igen. De andre forsikrede mig om at det ikke var saadan det normalt foregik til kampene, og jeg var ogsaa til en kamp her til aften, som ikke var saadan overhovedet.

Jeg har lavet om paa mit skema, har droppet honors psychology, fordi vi fik en-to timers lektier for til hver evig eneste dag. Jeg ved ikke hvorfor vores psychology teacher tror vi har tid til at lave saa mange lektier naar vi kommer hjem fra skole klokken seks hver aften. Hver morgen staar jeg op, tager i skole, tager til cross country practise, kommer hjem, spiser aftensmad, laver lektier og gaar i seng, og saa er den dag ovre. Saadan er det hver dag paanaer weekenderne, men der har jeg alligevel ikke ret meget tid til overs. Det faar bestemt dagene til at gaa hurtigt, men jeg savner at have bare lidt tid til overs. Specielt tirsdagene og onsdagene er pressede. Hver tirsdag har vi et cross country meet, hvor vi skal koere i bus til en anden skole for et race. Vi skal typisk koere to timer i bus hver vej og kommer ikke hjem foer klokken ti-tolv, hvorefter vi saa skal lave vores lektier. Onsdag tager jeg til detour, som virkelig er ugens hoejdepunkt, jeg elsker det! Naar jeg kommer hjem fra XC (Cross Country) gaar jeg i et hurtigt bad og saa tager jeg afsted igen. Jeg har aldrig haft saa travlt i hele mit liv. Det er ogsaa det der er grunden til at jeg ikke er paa Facebook i flere timer hver dag og ikke blogger hver anden dag. 

Den her onsdag til detour havde de lavet noget de kaldte "facebook creepin" hvor de havde fundet en masse billeder af nogle af de mennesker der gaar til detour (De daarlige billeder that is) og vist dem paa storskaerm. Et af billederne var af en af mine venner, Kirk, som var lavet med saadan noget som faar dig til at se fed ud(I ved sikkert hvad jeg snakker om), og det er virkelig det sjoveste billede. Bare lige for at vise at det ikke kun er kirke ting vi laver.

Mandag er det labour day og derfor har vi fri fra skole, onsdag har vi en half day i skolen, saa der skal jeg til foedselsdag og derefter til house party ved detour. Det er hvor der kommer et band og spiller og sidste aar var der omkring 500 unge moedt op. Det er som en fest hvor alle har det sjovt, bare uden alt den alkohol. Paa den kirketur jeg skal med paa kommer vi til at vaere 175 unge, og efter to onsdage er der ikke flere pladser, jeg glaeder mig sindssygt!

detour.

Jeg laegger lige et link fra den kirke gruppe, jeg har snakket om. Under videoer er der en der hedder One promo DNOW 2010, det er en promo video for den weekendtur jeg skal paa til september. Der ligger ogsaa en video der er live fra en af onsdagene.

http://www.takeadetour.org/recent-videos