I fredags var vi som sagt til the 10 hour blitz, som alle havde set frem til i rigtig lang tid, nu var den der endelig. Vi moedtes i kirken klokken ni, og haengte ud (Vi piger brugte rigtig lang tid paa at blive klar til 80'er skating), og klokken ti hoppede vi paa busserne paa vej mod foerste stop: Island Dollar Tacos. Busturen var virkelig sjov, langt sjovere end alle de busture jeg har vaeret paa i Danmark, selvom folk ogsaa har vaeret oppe at koere, for her var alle langt mere oppe at koere end normalt. Vi sang og lavede boelger, og alt saadan noget, man skulle nok have vaeret der for at kunne se det sjove i det. Da vi kom stormede vi alle sammen ind og fik spist vores tacos, hvorefter vi tog til The fuzzy peach, som er mit absolutte favorit issted. Eller frozen yoghurt sted. Efter det hoppede vi igen paa busserne for at tage til Jelly Beans 80's skating. Vi fik vores skoejter, men da det var min tur havde de ikke flere inliners i min stoerrelse, saa jeg blev noedt til at skoejte paa dem med fire hjul. Nu er det saadan at her til sommer tog mig og min bedste veninde adskillige rulleskoejte pauser imellem eksamenslaesningen, paa inliners, og jeg var imod de sidste dage blevet forholdsvis god til det. Jeg havde foer vi tog hjemmefra spurgt Emma om det overhovedet var muligt at falde naar der var fire hjul, og det kan jeg saa sige ja til. Jeg faldt foer jeg overhovedet kom ud paa banen, og selvom det ser let ud er det hundrede gange svaerere end inliners. Jeg faldt mere end ti gange (Og her overdriver jeg ikke), men jeg var samtidig fast besluttet paa ikke at saette mig ud og vaere kedelig, for saa ville jeg alligevel aldrig laere det. Jeg er sikker paa at de fik filmet mine fald mere end en gang, saa det kommer jeg nok til at se til detour i naeste uge. Anyways, da der var omkring 10-15 minutter tilbage fik jeg inliners fordi nogle andre var faerdige med dem og det gik en milliard gange bedre. Det var saadan en befrielse at kunne loebe paa rulleskoejter uden at falde hvert andet sekund!
Efter det hoppede vi igen paa busserne, og tog mod Planet Fun. Det var en 45 minutters bustur hvor de havde lavet en video med en masse klip fra detour de sidste par aar, saa dne gik hurtigt. Planet fun var rigtig godt, vi startede med alle sammen at skulle bowle, hvor de havde sat lys osv op, lidt ligesom power bowling i Danmark. Efter det rendte folk rundt og lavede alle mulige ting, vi spillede adskillige spil, og bl.a. ogsaa minigolf paa den fedste bane nogensinde. Normalt er jeg ikke ligefrem en fan af minigolf, men den her bane var SAA fed, de havde lavet alt muligt neon farvet, og selvlysende, det var rigtig godt. Vi spillede ogsaa lasertag i to etager, det var alligevel nok det sjoveste. Da jeg spurgte en af de andre hvad klokken var og fik at vide at den var fem blev jeg vildt overrasket, jeg havde kun troet den var to eller saadan noget. Anyways, saa fik vi bisquits fra Bojangles og tog i busserne hjem. Jeg laa i min seng klokken halv otte, hvilket er rigtig sent naar man er i USA.
Loerdag var Emma og jeg ved frisoer, og efter det fik vi taget julebilleder. De ligger paa min facebook hvis i vil se dem.
Soendag fik jeg ordnet naesten de sidste julegaver, men da jeg kom hjem fandt jeg ud af at jeg blev noedt til at bytte tre af dem.
Mandag tog de andre piger og jeg en af mine veninder herovre ud til aftensmad. Vi gav hende bind for oejnene og koerte hende hen til restauranten. Jeg sad med Lamar og Hannah i bilen og vi havde aftalt at jeg ikke maatte sige noget, saa hun kunne genkende min stemme. At hoere hende sidde og gaette paa hvem der mere var i bilen, og hvor "sketchy" det var, og hvor vi skulle hen var SAA morsomt.
I dag havde vi et locker search paa min skole. Det vil sige at midt i vores first period, kom der en politibetjent ind og han sagde at vi skulle saette vores ting paa bordene og derefter gaa ud paa gangen, mens de sendte en narkohund ind. Det var rigtig intenst at staa ude paa gangen, ogsaa selvom man ved at man ikke havde noget, og skolen har foer haft problemer med at nogen laegger ting i andres tasker. Da vi stod ude paa gangen kunne vi hoere den goe flere gange, og en af betjentene sagde at hunden nok var glad for hvad den havde fundet. De kom saa for at hente en af pigerne i min klasse, det var ret intenst.
tirsdag den 23. november 2010
torsdag den 18. november 2010
3 maaneder i USA - hele indlaegget
I maa undskylde det halve indlaeg sidste gang, jeg har endelig faaet skrevet det faerdigt.
Efter sidste indlaeg har jeg vaeret rigtig meget i kirken, ikke bare til detour, soendagsskole og kirke, men ogsaa for at snakke med min youth leader, for at snakke om livet generelt og hun har hjulpet mig rigtig meget.
Fredag d.5. havde vi vores benefit concert for Re[ACT]. Vores maal var at indtjene 10.000 dollars, men vi naaede at indtjene 15.000 dollars! Det var rigtig fedt og der var mange kunstformer praesenteret, f.eks. fotografi, kunst maling, musik og digte. Plus at alle mine venner var der!
Loerdag gik vi ud for morgenmad, og derefter ud for at koebe en vinterjakke og vinterstoevler til mig, saa fik jeg ogsaa det ud af verden.
Soendag havde jeg soendagsskole, kirke og elevate. Elevate havde ikke vaeret der i de sidste to uger, saa det var rigtig skoent at komme igang igen.
Tirsdag fik vi vores report cards, og jeg havde alle A'er, undtagen i kemi, hvor jeg var et point fra. Jeg havde egentlig et 97, men pga. en test faldt jeg til et 92, og det var for noget jeg ikke havde vaeret der til.
Onsdag var der Re[ACT] igen, det var igen helt fantastisk, det er en god inspiration og det giver os alle sammen lyst til at gaa ud og goere en forskel.
Torsdag havde vi fri fra skole pga. veterans day og jeg gik ud og spiste Olive Garden med Kelly, Kara, Morgan og Summer. Jeg gik en tur langs stranden med Kelly, Kara og Morgan og efter det tog jeg med Kelly over i kirken for at aflevere nogle ting.
Vi loeb paa et loebehjul igennem gangene med vores youth leader, det var rigtig sjovt.
Jeg kom ogsaa til at snakke med vores youth pastor om et lederkursus de har i bjergene i North Carolina. Det er egentlig delt op i fire niveauer. Det foerste foregaar i bjergene af North Carolina, det naester foregaar i Washington DC, det tredje i Paris, London, Oxford og Normandiet og det fjerde hvor man kommer rundt og se "det hellige land". Det er det foerste niveau jeg maaske faar muligheden for at komme paa. Kirken sender kun faa elever, og det er kun dem der virkelig "mener det" der faar muligheden for at komme med saa det haaber jeg paa. Deres hjemmeside er http://www.studentleadership.net/student-leadership-u/ hvis i har lyst til at se hvad det er.
Jeg har for nyligt haft min foerste "nedtur" herovre. Selvom alle her behandler mig godt, kan jeg stadig nogle gange maerke at jeg er den nye pige i gruppen. De andre har kendt hinanden i mange aar og jeg er lige kommet for tre maaneder siden. Man skulle tro at jeg paa det her tidspunkt ville have faldet helt til, men det er bare ikke altid saa let. Jeg har nogle gange foelt mig som noejagtig lige saa meget en del af gruppen som de andre, mens jeg andre gange har foelt mig en smule udenfor. Det fik mig til at taenke rigtig meget over hvor meget jeg savner mine piger tilbage i Danmark og hele tiden at vaere en saa stor del af gruppen, at have noget at snakke om hele tiden og at vide alt om hinanden. Det er altsaa haardt at vaere vaek hjemmefra i saa lang tid. Jeg savner ogsaa min familie rigtig meget. Her spiser vi f.eks. ikke aftensmad sammen, hvilket er rigtig maerkeligt, for jeg er vant til at aftensmad er det tidspunkt hvor hele familien kommer sammen og snakker om dagen og bare er sammen. Det goer vi ikke her. Egentlig er jeg rigtig glad for min vaertsfamilie, de behandler mig rigtig godt, og jeg tror ikke jeg kunne have faaet en bedre familie, end den jeg fik.
Jeg har ogsaa faaet baade pakker og breve hjemmefra, saa det var dejligt. Fik bl.a. en toms julekalender, saa nu kan december bare komme an. Ved hensyn til breve er jeg ved at skrive tilbage, men jeg har rigtig mange breve at skrive, og det tager altsaa lidt tid, men i skal vide at jeg er igang med at skrive dem!
I soendags var jeg ude for at koebe julegaver til alle derhjemme i Danmark og er naesten blevet faerdig med det, det er alligevel lidt rart ikke at skulle stresse om det.
Imorgen, har vi 10 hour blitz med min kirke. Det er hvor vi moeder op klokken 21.00 ved kirken og saa skal vi en masse forskellige steder hen. I aar skal vi foerst til Islands og have dollar tacos, derefter til The Fuzzy Peach, som er en slags issted, hvor de har en masse forskellige slags frozen youghurt i alle mulige smags varianter og saa hundrede slags forskellige toppings, de har den bedste is, virkelig. Efter det skal vi ud paa en kaempe 80's rulleskoejte bane, hvor vi klaeder os ud og eller bare har det sjovt, efter det skal vi i et kaempe indendoers legeland, hvor der bl.a. er 2 etagers(!) lasertag, oppustelig fodboldbane, rodeotyr osv. Til sidst skal vi til Bojangle's og have morgenmad. Jeg har det som om jeg har glemt noget, men jeg kan ikke lige komme paa det lige nu, saa i maa vente og se til jeg skriver det naeste indlaeg.
Efter sidste indlaeg har jeg vaeret rigtig meget i kirken, ikke bare til detour, soendagsskole og kirke, men ogsaa for at snakke med min youth leader, for at snakke om livet generelt og hun har hjulpet mig rigtig meget.
Fredag d.5. havde vi vores benefit concert for Re[ACT]. Vores maal var at indtjene 10.000 dollars, men vi naaede at indtjene 15.000 dollars! Det var rigtig fedt og der var mange kunstformer praesenteret, f.eks. fotografi, kunst maling, musik og digte. Plus at alle mine venner var der!
Loerdag gik vi ud for morgenmad, og derefter ud for at koebe en vinterjakke og vinterstoevler til mig, saa fik jeg ogsaa det ud af verden.
Soendag havde jeg soendagsskole, kirke og elevate. Elevate havde ikke vaeret der i de sidste to uger, saa det var rigtig skoent at komme igang igen.
Tirsdag fik vi vores report cards, og jeg havde alle A'er, undtagen i kemi, hvor jeg var et point fra. Jeg havde egentlig et 97, men pga. en test faldt jeg til et 92, og det var for noget jeg ikke havde vaeret der til.
Onsdag var der Re[ACT] igen, det var igen helt fantastisk, det er en god inspiration og det giver os alle sammen lyst til at gaa ud og goere en forskel.
Torsdag havde vi fri fra skole pga. veterans day og jeg gik ud og spiste Olive Garden med Kelly, Kara, Morgan og Summer. Jeg gik en tur langs stranden med Kelly, Kara og Morgan og efter det tog jeg med Kelly over i kirken for at aflevere nogle ting.
Vi loeb paa et loebehjul igennem gangene med vores youth leader, det var rigtig sjovt.
Jeg kom ogsaa til at snakke med vores youth pastor om et lederkursus de har i bjergene i North Carolina. Det er egentlig delt op i fire niveauer. Det foerste foregaar i bjergene af North Carolina, det naester foregaar i Washington DC, det tredje i Paris, London, Oxford og Normandiet og det fjerde hvor man kommer rundt og se "det hellige land". Det er det foerste niveau jeg maaske faar muligheden for at komme paa. Kirken sender kun faa elever, og det er kun dem der virkelig "mener det" der faar muligheden for at komme med saa det haaber jeg paa. Deres hjemmeside er http://www.studentleadership.net/student-leadership-u/ hvis i har lyst til at se hvad det er.
Jeg har for nyligt haft min foerste "nedtur" herovre. Selvom alle her behandler mig godt, kan jeg stadig nogle gange maerke at jeg er den nye pige i gruppen. De andre har kendt hinanden i mange aar og jeg er lige kommet for tre maaneder siden. Man skulle tro at jeg paa det her tidspunkt ville have faldet helt til, men det er bare ikke altid saa let. Jeg har nogle gange foelt mig som noejagtig lige saa meget en del af gruppen som de andre, mens jeg andre gange har foelt mig en smule udenfor. Det fik mig til at taenke rigtig meget over hvor meget jeg savner mine piger tilbage i Danmark og hele tiden at vaere en saa stor del af gruppen, at have noget at snakke om hele tiden og at vide alt om hinanden. Det er altsaa haardt at vaere vaek hjemmefra i saa lang tid. Jeg savner ogsaa min familie rigtig meget. Her spiser vi f.eks. ikke aftensmad sammen, hvilket er rigtig maerkeligt, for jeg er vant til at aftensmad er det tidspunkt hvor hele familien kommer sammen og snakker om dagen og bare er sammen. Det goer vi ikke her. Egentlig er jeg rigtig glad for min vaertsfamilie, de behandler mig rigtig godt, og jeg tror ikke jeg kunne have faaet en bedre familie, end den jeg fik.
Jeg har ogsaa faaet baade pakker og breve hjemmefra, saa det var dejligt. Fik bl.a. en toms julekalender, saa nu kan december bare komme an. Ved hensyn til breve er jeg ved at skrive tilbage, men jeg har rigtig mange breve at skrive, og det tager altsaa lidt tid, men i skal vide at jeg er igang med at skrive dem!
I soendags var jeg ude for at koebe julegaver til alle derhjemme i Danmark og er naesten blevet faerdig med det, det er alligevel lidt rart ikke at skulle stresse om det.
Imorgen, har vi 10 hour blitz med min kirke. Det er hvor vi moeder op klokken 21.00 ved kirken og saa skal vi en masse forskellige steder hen. I aar skal vi foerst til Islands og have dollar tacos, derefter til The Fuzzy Peach, som er en slags issted, hvor de har en masse forskellige slags frozen youghurt i alle mulige smags varianter og saa hundrede slags forskellige toppings, de har den bedste is, virkelig. Efter det skal vi ud paa en kaempe 80's rulleskoejte bane, hvor vi klaeder os ud og eller bare har det sjovt, efter det skal vi i et kaempe indendoers legeland, hvor der bl.a. er 2 etagers(!) lasertag, oppustelig fodboldbane, rodeotyr osv. Til sidst skal vi til Bojangle's og have morgenmad. Jeg har det som om jeg har glemt noget, men jeg kan ikke lige komme paa det lige nu, saa i maa vente og se til jeg skriver det naeste indlaeg.
torsdag den 4. november 2010
Forlaenget halloween weekend overstaaet!
Som overskriften siger er jeg nu tilbage i skolen.. desvaerre. Haha!
Jeg endte med at tage til dance'et i fredags, men det var aerligt talt roev kedeligt! En stor grund til det var at der ikke rigtig var moedt nogen op, og en stor del af dem der var moedt op snakker jeg ikke med. Der var et par af de piger jeg kender, men saa var det ogsaa det. Saa er der jo ogsaa lige det er det trods alt ER et dance, og jeg kunne ikke danse. Selv hvis jeg ikke havde vaeret paa krykker havde det vaeret svaert at foelge med. De har en hel del sange de har bestemte danse til, og (news flash) dem kender jeg ikke! De snakkede rigtig meget om det dance de havde sidste aar, som vist var rigtig fedt, og vi har et dance igen i foraaret, saa der tager jeg med igen, saa maa vi se om det bliver lidt sjovere og med lidt flere mennesker! Anyways, vi var der i imellem en time og to og saa tog vi hjem igen.
Loerdag var jeg til Halloween fest som jeg havde ventet paa i rigtig lang tid. Jeg slappede af hele dagen, saa jeg lige praecis havde tid nok til at goere mig klar, men uden at jeg skulle stresse. Saa var det saa at Emma fik den ide at hun ogsaa ville med (eller det vil sige, det besluttede hun sig for om morgnen, hun ville egentlig ikke have taget med). Aerligt talt havde jeg glaedet mig lidt til at vaere sammen med mine venner uden hende, og det er en der er en aargang over mig, som mine venner og jeg snakker med, ikke en hun snakker med, saa det var lidt traels. Men det stopper saa ikke her. Hun ville nemlig ikke bare med hun ville ogsaa goere sig klar ved en af sine veninder, og fordi mom helst ikke ville koere to gange blev jeg noedt til at tage med, for det foerste kan jeg ikke vildt godt lide hendes veninde, og for det andet ville jeg gerne kunne komme til tiden og vaere sammen med mine venner. Naa, men hun fortaeller mig saa at festen ikke begynder foer klokken otte, da en af mine veninder ringer mig op og spoerger hvor jeg bliver af, fordi festen starter klokken syv. Da jeg saa siger til Emma at festen startede for en time siden svarer hun: "Det vidste jeg godt". Saa jeg er stuck med Emma og hendes veninde og kommer en time for sent til en fest fordi hun nogle timer foer beslutter sig for at ville med og dermed ogsaa aendre mine planer, da jeg faar at vide at vi liiiiige skal over til en af de andre veninder, og saa have et lift af dem til festen, men det ville kun tage ti minutter at komme til hendes hus OG til festen. Da vi saa kommer derover er hun ikke klaedt ud endnu, hvilket vil sige at jeg skal sidde og vente paa hende og de andre, saa vi ender med at vaere halvanden-to timer forsinket. Da vi kommer til festen er jeg naermest desperat for at komme vaek fra Emma, bare for at jeg ikke kommer til at sige noget dumt, for jeg var virkelig sur. Det var slet ikke meningen hun skulle have taget afsted, men fordi hun pludselig beslutter sig for det bliver jeg ogsaa forsinket! Det kan virkelig ikke vaere rimeligt!
Anyways, det var saa min triste halloween historie, men festen gik fint stille og roligt, det var saa aftenen foer halloween.
Soendag var selve halloween, men jeg lavede ikke rigtigt noget, sad egentlig bare hjemme.
Mandag tog jeg med mine venner til the fair. Det er en slags tivoli, man betaler omkring 75kr. for at komme ind og saa kan man proeve alle de forlystelser man vil. Der er langt flere end jeg er vant til, det er paa et omrejsende tivoli! Det var rigtig sjovt og dejligt at haenge ud med nogle af mine egne venner igen. Omkring klokken elleve-halv tolv tog vi til Waffle House (morgenmad til aftensmad) og saa fik jeg et lift hjem hvor Lamar overnattede.
Tirsdag fik jeg lavet en masse foer skole ting saasom vasketoej osv.
Onsdag aften til detour, startede de en ny serie kaldt Re[Act]. Det er rigtig fedt, og jeg har allerede efter den foerste aften laert meget!
Det var vidst alt for nu, og i maa undskylde mit lille udflip i starten!
Jeg endte med at tage til dance'et i fredags, men det var aerligt talt roev kedeligt! En stor grund til det var at der ikke rigtig var moedt nogen op, og en stor del af dem der var moedt op snakker jeg ikke med. Der var et par af de piger jeg kender, men saa var det ogsaa det. Saa er der jo ogsaa lige det er det trods alt ER et dance, og jeg kunne ikke danse. Selv hvis jeg ikke havde vaeret paa krykker havde det vaeret svaert at foelge med. De har en hel del sange de har bestemte danse til, og (news flash) dem kender jeg ikke! De snakkede rigtig meget om det dance de havde sidste aar, som vist var rigtig fedt, og vi har et dance igen i foraaret, saa der tager jeg med igen, saa maa vi se om det bliver lidt sjovere og med lidt flere mennesker! Anyways, vi var der i imellem en time og to og saa tog vi hjem igen.
Loerdag var jeg til Halloween fest som jeg havde ventet paa i rigtig lang tid. Jeg slappede af hele dagen, saa jeg lige praecis havde tid nok til at goere mig klar, men uden at jeg skulle stresse. Saa var det saa at Emma fik den ide at hun ogsaa ville med (eller det vil sige, det besluttede hun sig for om morgnen, hun ville egentlig ikke have taget med). Aerligt talt havde jeg glaedet mig lidt til at vaere sammen med mine venner uden hende, og det er en der er en aargang over mig, som mine venner og jeg snakker med, ikke en hun snakker med, saa det var lidt traels. Men det stopper saa ikke her. Hun ville nemlig ikke bare med hun ville ogsaa goere sig klar ved en af sine veninder, og fordi mom helst ikke ville koere to gange blev jeg noedt til at tage med, for det foerste kan jeg ikke vildt godt lide hendes veninde, og for det andet ville jeg gerne kunne komme til tiden og vaere sammen med mine venner. Naa, men hun fortaeller mig saa at festen ikke begynder foer klokken otte, da en af mine veninder ringer mig op og spoerger hvor jeg bliver af, fordi festen starter klokken syv. Da jeg saa siger til Emma at festen startede for en time siden svarer hun: "Det vidste jeg godt". Saa jeg er stuck med Emma og hendes veninde og kommer en time for sent til en fest fordi hun nogle timer foer beslutter sig for at ville med og dermed ogsaa aendre mine planer, da jeg faar at vide at vi liiiiige skal over til en af de andre veninder, og saa have et lift af dem til festen, men det ville kun tage ti minutter at komme til hendes hus OG til festen. Da vi saa kommer derover er hun ikke klaedt ud endnu, hvilket vil sige at jeg skal sidde og vente paa hende og de andre, saa vi ender med at vaere halvanden-to timer forsinket. Da vi kommer til festen er jeg naermest desperat for at komme vaek fra Emma, bare for at jeg ikke kommer til at sige noget dumt, for jeg var virkelig sur. Det var slet ikke meningen hun skulle have taget afsted, men fordi hun pludselig beslutter sig for det bliver jeg ogsaa forsinket! Det kan virkelig ikke vaere rimeligt!
Anyways, det var saa min triste halloween historie, men festen gik fint stille og roligt, det var saa aftenen foer halloween.
Soendag var selve halloween, men jeg lavede ikke rigtigt noget, sad egentlig bare hjemme.
Mandag tog jeg med mine venner til the fair. Det er en slags tivoli, man betaler omkring 75kr. for at komme ind og saa kan man proeve alle de forlystelser man vil. Der er langt flere end jeg er vant til, det er paa et omrejsende tivoli! Det var rigtig sjovt og dejligt at haenge ud med nogle af mine egne venner igen. Omkring klokken elleve-halv tolv tog vi til Waffle House (morgenmad til aftensmad) og saa fik jeg et lift hjem hvor Lamar overnattede.
Tirsdag fik jeg lavet en masse foer skole ting saasom vasketoej osv.
Onsdag aften til detour, startede de en ny serie kaldt Re[Act]. Det er rigtig fedt, og jeg har allerede efter den foerste aften laert meget!
Det var vidst alt for nu, og i maa undskylde mit lille udflip i starten!
fredag den 29. oktober 2010
Life continued..
I Downtown Wilmington har de det her haunted house, der hedder Panic Attack, hvis i proever at soege paa det paa google kan i vist se nogle videoer fra det. Vores by har et af landets bedste haunted houses, som de har brugt rigtig mange penge paa, og folk kommer fra andre stater for at proeve det. Hvis man kommer om aftenen kan man risikere at skulle staa i koe i flere timer, men alle der har proevet det siger at det er det vaerd. Jeg havde i lang tid siddet og overvejet om jeg ville proeve det, fordi det lyder saa fedt, men da jeg braekkede min fod kunne jeg ikke tage afsted alligevel (Der er et tidsounkt hvor du skal kravle og saa kommer der nogen efter dig og river i dine foedder). Egentlig er det lidt en lettelse, men jeg er alligevel lidt nysgerrig. Anyways, proev at soege paa det, hvis i ikke ved hvad det er.
Her er halloween ret stort, alle husene er dekorerede, nogle mere end andre, og folk snakker konstant om hvilke kostumer de skal have paa. Jeg har ikke fundet noget kostume endnu, men har et par ideer jeg maaske vil proeve, jeg skal bare taenke hurtigt, for vi har et dance iaften. Egentlig ved jeg ikke om jeg tager med, for der kommer ikke rigtig til at vaere nogen mennesker, jeg ved ikke hvorfor, men meget faa mennesker har koebt billetter, og eftersom jeg ikke kan danse pga. min fod overvejer jeg kraftigt at blive hjemme. Jeg har ikke lyst til ikke at opleve et dance, men jeg har heller ikke lyst til at bruge en hel aften paa at sidde og stirre.
Senere i den her maaned har vi en koncert med min kirke. Vores kirke har "adopteret" en by, hvor vi laver en masse renovering og hjaelper folk der ikke har noget toej at tage paa, eller et sted at bo. Det skal nok blive rigtig godt, ingen tvivl om det.
Endnu senere har vi 10 hour blitz ogsaa med kirken. Det er hvor man moedes om aftenen en fredag og laver allemulige ting indtil naeste morgen, det er en hemmelighed hvad vi skal lave men de har tidligere haft bowling, jungle rapids (en slags gokart bane) iceskating osv. Jeg kan ikke vente med at se hvad vi skal i aar.
Imorgen skal jeg som sagt til halloween fest, og jeg glaeder mig som et lille barn glaeder sig til juleaften. ALLE snakker om det, og det bliver kaempe stort!
I onsdags at detour havde vi BOOHA - RISE OF THE NERDS. Hvert aar paa den her tid har de BOOHA, de sidste par aar med 50'erne og 80'erne, og i aar var det saa noerder. Det var rigtig sjovt, alle saa vildt sjove ud, og vi havde generelt bare en god aften. Der var kun en kort lesson, saa fokuset var ikke saa meget paa Gud som normalt, men det var okay. Jeg elsker dog naar vi har en laengere lesson!
Jeg tror det var alt for nu..
Her er halloween ret stort, alle husene er dekorerede, nogle mere end andre, og folk snakker konstant om hvilke kostumer de skal have paa. Jeg har ikke fundet noget kostume endnu, men har et par ideer jeg maaske vil proeve, jeg skal bare taenke hurtigt, for vi har et dance iaften. Egentlig ved jeg ikke om jeg tager med, for der kommer ikke rigtig til at vaere nogen mennesker, jeg ved ikke hvorfor, men meget faa mennesker har koebt billetter, og eftersom jeg ikke kan danse pga. min fod overvejer jeg kraftigt at blive hjemme. Jeg har ikke lyst til ikke at opleve et dance, men jeg har heller ikke lyst til at bruge en hel aften paa at sidde og stirre.
Senere i den her maaned har vi en koncert med min kirke. Vores kirke har "adopteret" en by, hvor vi laver en masse renovering og hjaelper folk der ikke har noget toej at tage paa, eller et sted at bo. Det skal nok blive rigtig godt, ingen tvivl om det.
Endnu senere har vi 10 hour blitz ogsaa med kirken. Det er hvor man moedes om aftenen en fredag og laver allemulige ting indtil naeste morgen, det er en hemmelighed hvad vi skal lave men de har tidligere haft bowling, jungle rapids (en slags gokart bane) iceskating osv. Jeg kan ikke vente med at se hvad vi skal i aar.
Imorgen skal jeg som sagt til halloween fest, og jeg glaeder mig som et lille barn glaeder sig til juleaften. ALLE snakker om det, og det bliver kaempe stort!
I onsdags at detour havde vi BOOHA - RISE OF THE NERDS. Hvert aar paa den her tid har de BOOHA, de sidste par aar med 50'erne og 80'erne, og i aar var det saa noerder. Det var rigtig sjovt, alle saa vildt sjove ud, og vi havde generelt bare en god aften. Der var kun en kort lesson, saa fokuset var ikke saa meget paa Gud som normalt, men det var okay. Jeg elsker dog naar vi har en laengere lesson!
Jeg tror det var alt for nu..
tirsdag den 26. oktober 2010
Efter lang tid paa fremmed jord...
...er den ikke saa fremmed laengere.
Jeg ved at jeg er rigtig daarlig til baade at faa opdateret min blog og at have tid til at gaa paa skype, eller bare skrive en mail til jer derhjemme, og det vil jeg undskylde tusind gange foer. Eftersom jeg foelger med i en hel del andre udvekslingsstudenters blogge har jeg set at jeg ikke er den eneste der har det saadan. I maa virkelig ikke tro at jeg har glemt jer eller ikke gider skrive til/snakke med jer, for det er ikke saadan det haenger sammen!
Siden sidst har vi haft homecoming paa min skole, og aerligt talt har min skole nok den laveste school spirit nogen sinde. Andre udvekslingsstudenter har postet billeder fra deres homecoming og det ser helt fantastisk ud, her er der ikke rigtig nogen forskel. Vi havde ingen saerlige homecoming dekorationier paa gangene, vores homecoming week blev oedelagt af regnen, saa kun faa mennesker var klaedt ud. Det er ikke lige det jeg havde regnet med og jeg ville oenske den var lidt bedre, men aerligt talt saa elsker jeg stadig den her skole!
Fredag d. 8. oktober havde vi som sagt et pep rally, det startede ved at skolens marching band kom gaaende ned gennem gangene mens folk havde timer, imens de spillede musik, det var rigtig godt. Efter det samledes alle i gymnastiksalen, seniorne gik under en raekke flag, homecoming court blev praesenteret, cheerleaderne lavede et show og de havde fundet paa to konkurrencer for en fra hver aargang, vores aargang vandt den ene konkurrence. Selvom det alt sammen lyder rigtig vildt, og det VAR fedt, men jeg ved ikke lige hvor vores skole goer af deres school spirit, haha.
Dagen efter havde vi vores homecoming game, som vi tabte rigtig stort. Vores football team har vundet to-tre af deres kampe, saa vi havde heller ikke regnet med at vinde. I halvlegen blev alle seniorne fra homecoming court koert ind i de fedeste biler, og skulle gaa op til vores reakker af tilskuere, hvor prince, princess, king og queen blev praesenteret. Georgia, manageren blev queen og en pige fra min kirke blev princess saa det var rigtig godt! Vi havde ikke en dance, som saa mange andre skoler, desvaerre.
Om onsdagen i den samme uge fortalte jeg min historie at detour. Jeg var rigtig nervoes, for at skulle sidde paa en scene foran 400-500 unge fra min skole og fortaelle min historie paa et andet sprog end det jeg snakker bedst var ret nervepirrende. Det gik nu godt nok og selvom jeg var paa scenen i rigtig lang tid fik jeg fortalt at jeg ikke lavede nogen grammatiske fejl og rigtig mange mennesker kom hen til mig bagefter, for at fortaelle hvor godt jeg gjorde det.
Fredag have jeg "sports medicine duty". Jeg tog med de andre athletic trainers til et away game hvor min opgave mest bestod i at give spillerne gatorade/vand naar de kom loebende ind fra banen. Naar traenerne saa tager timeout skal vi loebe ud paa banen, ind i den cirkel de alle sammen staar i og tilbyde vand. Vi var rigtig langt bagefter lige fra starten og baade spillere og traenere var rigtig frustrerede da de tog timeout, og derfor virkede alle hundrede gange mere sure. Proev at forestille dig et helt football hold og 6 traenere der raaber og skriger vand til dig. Det er skraemmende skal jeg lige hilse og sige.
Loerdag var jeg til Gungor koncert. Gungor er et kristent band der laver noget helt anderledes musik, og de er en milliard gange bedre live. Det var virkelig en oplevelse for livet!
I onsdags skete der saa det at jeg braekkede min fod, da jeg var paa vej ned af trappen og trippede over mine egne foedder. Foerst kom vores nurse, saa skulle jeg ind paa skadestuen og have taget roentgen og det endte med at de gav mig krykker, indtil naeste dag hvor jeg skulle til en slags knogle laege (orthopedic), som sagde at jeg skulle gaa med en stor tykbundet sko i seks uger, og bruge mine krykker indtil jeg kunne gaa uden dem. Det satte lidt stop paa en del af mine planer.
Fredag snakkede jeg paa skype med min mor, far, Mette, farmor, farfar, Ulla, Linda, Malthe og Tilde, det var rigtig dejligt at se dem alle sammen igen. +det var min fars foedselsdag...
Loerdag tog vi til downtown wilmington for at se Brey's skuespil hun var med i, det var en slags musical og det var rigtig godt.
Mandag var det slut for min forlaengede weekend, tilbage til skolen.
Paa fredag har vi et halloween dance paa skolen, men jeg ved ikke om jeg tager afsted, eftersom der ikke kommer ret mange, pga. football og cheerleading har et away game. Loerdag har jeg den store halloween fest, som jeg aerligt talt ikke kan vente til jeg skal til. Mandag og tirsdag har vi fri fra skole, endnu en forlaenget weekend, det goer mig skam ikke spor.
Skolen her er meget ensartet, det samme skema hver dag, test naesten hver dag og kun korte pauser saa vi lige kan naa til vores naeste timer. Noget andet jeg har lagt maerke til er at de fleste amerikanere er mere barnlige end de mennesker jeg normalt omgiver mig med i Danmark, og nogen gange (tit) kan jeg godt komme til at savne at foele sig paa samme alder som dem man snakker med. Dog har jeg faaet en del venner her, og det er jeg rigtig glad for, jeg kan bare konkludere at jeg savner mine egne venner, dem som har vaeret der hele vejen. Ogsaa har jeg lidt problemer med min soester en gang imellem. Hun er en god soester, men naar man bor sammen er der nogle ting man ser, som man ikke ellers ville se, og det irriterer mig graenseloest. Naar det er sagt skal jeg sige at jeg er glad for hende, og det skal ikke tages alt for alvorligt.
Det var vist alt for den her gang..
Jeg ved at jeg er rigtig daarlig til baade at faa opdateret min blog og at have tid til at gaa paa skype, eller bare skrive en mail til jer derhjemme, og det vil jeg undskylde tusind gange foer. Eftersom jeg foelger med i en hel del andre udvekslingsstudenters blogge har jeg set at jeg ikke er den eneste der har det saadan. I maa virkelig ikke tro at jeg har glemt jer eller ikke gider skrive til/snakke med jer, for det er ikke saadan det haenger sammen!
Siden sidst har vi haft homecoming paa min skole, og aerligt talt har min skole nok den laveste school spirit nogen sinde. Andre udvekslingsstudenter har postet billeder fra deres homecoming og det ser helt fantastisk ud, her er der ikke rigtig nogen forskel. Vi havde ingen saerlige homecoming dekorationier paa gangene, vores homecoming week blev oedelagt af regnen, saa kun faa mennesker var klaedt ud. Det er ikke lige det jeg havde regnet med og jeg ville oenske den var lidt bedre, men aerligt talt saa elsker jeg stadig den her skole!
Fredag d. 8. oktober havde vi som sagt et pep rally, det startede ved at skolens marching band kom gaaende ned gennem gangene mens folk havde timer, imens de spillede musik, det var rigtig godt. Efter det samledes alle i gymnastiksalen, seniorne gik under en raekke flag, homecoming court blev praesenteret, cheerleaderne lavede et show og de havde fundet paa to konkurrencer for en fra hver aargang, vores aargang vandt den ene konkurrence. Selvom det alt sammen lyder rigtig vildt, og det VAR fedt, men jeg ved ikke lige hvor vores skole goer af deres school spirit, haha.
Dagen efter havde vi vores homecoming game, som vi tabte rigtig stort. Vores football team har vundet to-tre af deres kampe, saa vi havde heller ikke regnet med at vinde. I halvlegen blev alle seniorne fra homecoming court koert ind i de fedeste biler, og skulle gaa op til vores reakker af tilskuere, hvor prince, princess, king og queen blev praesenteret. Georgia, manageren blev queen og en pige fra min kirke blev princess saa det var rigtig godt! Vi havde ikke en dance, som saa mange andre skoler, desvaerre.
Om onsdagen i den samme uge fortalte jeg min historie at detour. Jeg var rigtig nervoes, for at skulle sidde paa en scene foran 400-500 unge fra min skole og fortaelle min historie paa et andet sprog end det jeg snakker bedst var ret nervepirrende. Det gik nu godt nok og selvom jeg var paa scenen i rigtig lang tid fik jeg fortalt at jeg ikke lavede nogen grammatiske fejl og rigtig mange mennesker kom hen til mig bagefter, for at fortaelle hvor godt jeg gjorde det.
Fredag have jeg "sports medicine duty". Jeg tog med de andre athletic trainers til et away game hvor min opgave mest bestod i at give spillerne gatorade/vand naar de kom loebende ind fra banen. Naar traenerne saa tager timeout skal vi loebe ud paa banen, ind i den cirkel de alle sammen staar i og tilbyde vand. Vi var rigtig langt bagefter lige fra starten og baade spillere og traenere var rigtig frustrerede da de tog timeout, og derfor virkede alle hundrede gange mere sure. Proev at forestille dig et helt football hold og 6 traenere der raaber og skriger vand til dig. Det er skraemmende skal jeg lige hilse og sige.
Loerdag var jeg til Gungor koncert. Gungor er et kristent band der laver noget helt anderledes musik, og de er en milliard gange bedre live. Det var virkelig en oplevelse for livet!
I onsdags skete der saa det at jeg braekkede min fod, da jeg var paa vej ned af trappen og trippede over mine egne foedder. Foerst kom vores nurse, saa skulle jeg ind paa skadestuen og have taget roentgen og det endte med at de gav mig krykker, indtil naeste dag hvor jeg skulle til en slags knogle laege (orthopedic), som sagde at jeg skulle gaa med en stor tykbundet sko i seks uger, og bruge mine krykker indtil jeg kunne gaa uden dem. Det satte lidt stop paa en del af mine planer.
Fredag snakkede jeg paa skype med min mor, far, Mette, farmor, farfar, Ulla, Linda, Malthe og Tilde, det var rigtig dejligt at se dem alle sammen igen. +det var min fars foedselsdag...
Loerdag tog vi til downtown wilmington for at se Brey's skuespil hun var med i, det var en slags musical og det var rigtig godt.
Mandag var det slut for min forlaengede weekend, tilbage til skolen.
Paa fredag har vi et halloween dance paa skolen, men jeg ved ikke om jeg tager afsted, eftersom der ikke kommer ret mange, pga. football og cheerleading har et away game. Loerdag har jeg den store halloween fest, som jeg aerligt talt ikke kan vente til jeg skal til. Mandag og tirsdag har vi fri fra skole, endnu en forlaenget weekend, det goer mig skam ikke spor.
Skolen her er meget ensartet, det samme skema hver dag, test naesten hver dag og kun korte pauser saa vi lige kan naa til vores naeste timer. Noget andet jeg har lagt maerke til er at de fleste amerikanere er mere barnlige end de mennesker jeg normalt omgiver mig med i Danmark, og nogen gange (tit) kan jeg godt komme til at savne at foele sig paa samme alder som dem man snakker med. Dog har jeg faaet en del venner her, og det er jeg rigtig glad for, jeg kan bare konkludere at jeg savner mine egne venner, dem som har vaeret der hele vejen. Ogsaa har jeg lidt problemer med min soester en gang imellem. Hun er en god soester, men naar man bor sammen er der nogle ting man ser, som man ikke ellers ville se, og det irriterer mig graenseloest. Naar det er sagt skal jeg sige at jeg er glad for hende, og det skal ikke tages alt for alvorligt.
Det var vist alt for den her gang..
fredag den 8. oktober 2010
Foer Homecoming
For to weekender siden var jeg i Caswell, med min kirkegruppe, det var FANTASTISK! Aldrig i hele mit liv har jeg oplevet noget lignende, vi havde 3 sessions den foerste dag, hvilket er 3 koncerter efterfulgt af en gaestepraest, som er den sjoveste jeg har hoert indtil videre. Det kan slet ikke sammenlignes med kirke i Danmark.
Jeg er ved at have tilpasset mig ret godt her, og jeg elsker det. Jeg har ikke rigitg oplevet hjemve endnu, i hvert fald ikke paa den maade at jeg har lyst til at tage det naeste fly hjem. Jeg tror maaske at jeg foer jeg tog afsted var rigtig afklaret med at naar jeg tog afsted ville jeg bare nyde det, og huske paa at jeg ser alle dem derhjemme igen om 8 maaneder nu. Det der goer mig mest ked af det er at jeg skal forlade mine venner og min familie her, for jeg ved ikke hvornaar jeg ser dem igen, jeg kan ikke en gang vide med sikkerhed om jeg ser dem igen, de fleste hoejest sandsynligt ikke.
Jeg er ved at falde godt til her, har faaet en del venner, men det er stadig lidt akavet en gang imellem, fordi alle kender hinanden og den vennegruppe jeg er i er rigtig taette med hinanden.
Sidste aar skete der det at en dreng fra min vennegruppe druknede under en surfing tur med nogle venner. Jeg har faaet fortalt at det ligesom bragte alle sammen og alle stoettede hinanden igennem den tid, hvilket styrkede alles venskaber. Derfor er det en smule svaerere at komme ind i gruppen - fordi alle er saa taette. Nogle gange foeler jeg mig stadig lidt som den nye pige, naar de begynder at snakke om dengang hun datede ham, og dengang de havde den sjoveste aften nogensinde. Jeg vil dog mene at jeg er kommet meget mere ind i gruppen, og jeg foeler mig efterhaanden rigtig afslappet omkring alle.
Om lidt har vi et peprally, foer homecoming kampen. Egentlig skulle vores homecoming have vaeret sidste fredag, men det blev aflst pga regn. Nu er det nemlig saadan at det regnede mere eller mindre sidste uge. Mandag havde vi en hel skoledag, men ingen practise bagefter, tirsdag havde vi en two hour delay, hvilket er hvor vi moeder to timer senere i skole, og derfor er hver class 30minutter kortere, onsdag tog vi i skole, men blev sendt hjem efter foerste class og torsdag og fredag havde vi helt fri. Egentlig skal vi make up de dage vi ikke har vaeret i skole i vores juleferie, men vi er hoejest sandsynligt i New York de dage.
Halloween er i slutningen af den her maaned og jeg er blevet inviteret til den stoerste halloween fest. Der kommer mindst 100mennesker, og ham der inviterede er ret saa laekker, saa det er altid et plus. ;-)
Jeg har rigtig meget at lave stadig, men min xc saeson slutter paa tirsdag, og aerligt talt er det naesten en lettelse. Jeg har skadet min ene laegmuskel og har skullet sidde ude med ice i et godt stykke tid nu.
Naeste uge skal jeg hjaelpe til ved ikke mindre end 2 football practises og 1 away game, saa jeg kan faa nogle af mine 30 timer hjem, haha.
Jeg savner jer, men jeg ved samtidig at i har det godt, hvilket goer mig mere rolig.
Jeg er ved at have tilpasset mig ret godt her, og jeg elsker det. Jeg har ikke rigitg oplevet hjemve endnu, i hvert fald ikke paa den maade at jeg har lyst til at tage det naeste fly hjem. Jeg tror maaske at jeg foer jeg tog afsted var rigtig afklaret med at naar jeg tog afsted ville jeg bare nyde det, og huske paa at jeg ser alle dem derhjemme igen om 8 maaneder nu. Det der goer mig mest ked af det er at jeg skal forlade mine venner og min familie her, for jeg ved ikke hvornaar jeg ser dem igen, jeg kan ikke en gang vide med sikkerhed om jeg ser dem igen, de fleste hoejest sandsynligt ikke.
Jeg er ved at falde godt til her, har faaet en del venner, men det er stadig lidt akavet en gang imellem, fordi alle kender hinanden og den vennegruppe jeg er i er rigtig taette med hinanden.
Sidste aar skete der det at en dreng fra min vennegruppe druknede under en surfing tur med nogle venner. Jeg har faaet fortalt at det ligesom bragte alle sammen og alle stoettede hinanden igennem den tid, hvilket styrkede alles venskaber. Derfor er det en smule svaerere at komme ind i gruppen - fordi alle er saa taette. Nogle gange foeler jeg mig stadig lidt som den nye pige, naar de begynder at snakke om dengang hun datede ham, og dengang de havde den sjoveste aften nogensinde. Jeg vil dog mene at jeg er kommet meget mere ind i gruppen, og jeg foeler mig efterhaanden rigtig afslappet omkring alle.
Om lidt har vi et peprally, foer homecoming kampen. Egentlig skulle vores homecoming have vaeret sidste fredag, men det blev aflst pga regn. Nu er det nemlig saadan at det regnede mere eller mindre sidste uge. Mandag havde vi en hel skoledag, men ingen practise bagefter, tirsdag havde vi en two hour delay, hvilket er hvor vi moeder to timer senere i skole, og derfor er hver class 30minutter kortere, onsdag tog vi i skole, men blev sendt hjem efter foerste class og torsdag og fredag havde vi helt fri. Egentlig skal vi make up de dage vi ikke har vaeret i skole i vores juleferie, men vi er hoejest sandsynligt i New York de dage.
Halloween er i slutningen af den her maaned og jeg er blevet inviteret til den stoerste halloween fest. Der kommer mindst 100mennesker, og ham der inviterede er ret saa laekker, saa det er altid et plus. ;-)
Jeg har rigtig meget at lave stadig, men min xc saeson slutter paa tirsdag, og aerligt talt er det naesten en lettelse. Jeg har skadet min ene laegmuskel og har skullet sidde ude med ice i et godt stykke tid nu.
Naeste uge skal jeg hjaelpe til ved ikke mindre end 2 football practises og 1 away game, saa jeg kan faa nogle af mine 30 timer hjem, haha.
Jeg savner jer, men jeg ved samtidig at i har det godt, hvilket goer mig mere rolig.
torsdag den 23. september 2010
Over en maaned paa fremmed jord.
Jeg undskylder igen at jeg er saa daarlig til at faa opdateret min blog og mine billeder paa facebook. Til alle jer der foelger med i min blog hver gang jeg skriver noget nyt, det betyder alverden for mig! Jeg ved jeg er daarlig til at faa skrevet rundt til jer, og fortaelle hvad jeg oplever og derfor er jeg glad for at i kan foelge med her, i det mindste naar jeg faar taget mig sammen til at skrive noget. For nogle dage siden laa der to beskeder fra to af mine bedste veninder hjemmefra og det varmede noget saa dejligt. Der er virkelig ikke nogen bedre foelelse end nyt hjemmefra, slet ikke naar det er fra nogen man holder saa meget af. Eydna, har jeg ofte kontakt med, ikke lange samtaler eftersom jeg ikke har tid, men der ligger naesten dagligt en lille besked til mig paa min facebook og det hjaelper mig rigtig meget at kunne foelge med i hvad der sker derhjemme ogsaa.
For nogle dage siden da jeg kom hjem fra XC laa der en pakke fra min familie i Nordjylland, jeg kan slet ikke beskrive hvor dejligt det var at aabne en pakke og breve hjemmefra! De havde sendt abc lakrids, begge mine soeskende havde tegnet og skrevet og min mor havde skrevet et rigtig langt brev. Udover det har jeg ogsaa faaet brev fra en anden af mine veninder, og igen, ubeskriveligt.
Tiden flyver naar man har noget at lave og det kan jeg skrive under paa. Det foeltes som var det igaar jeg forlod Danmark, men paa samme maade foeles det som om jeg har boet her hele mit liv. Jeg har faaet en ekstra familie. At en tilfaeldig familie der ikke vidste noget om mig skulle komme til at tage mig ind i deres hjem og behandle mig som en del af familien er helt fantastisk. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det bliver at skulle tilbage til mit andet hjem i Danmark.
I weekenden var jeg i Raleigh hvilket var rigtig godt, Brooke's familie er saa soede og jeg har laert meget fra dem. Hendes far er en slags praest i ungdomsgruppen og kirken og han er nok den sjoveste ,amd jeg nogensinde har moedt. Hendes mor er en af de soedeste mennesker jeg har moedt - hun spoerger altid ind til mig, ikke bare det saedvanlige "how are you?".
Idag havde vi en lock down drill, hvilket er hvis nu nogen skulle komme ind og ville skyde os alle sammen. De siger over hoejtalerne "TEACHERS, WE HAVE A CODE RED" og saa skal de lukke for alle gardinerne og elever skal saette sig under bordene eller helt oppe forrest i klassen, og der skulle vi saa sidde i 20minutter.
Vi er 5 udvekslingsstudenter paa min skole saa vidt jeg ved; En pige fra Japan, to drenge fra Sverige, en pige fra Mexico og mig. Det er helt sikkert anderledes at vaere udvekslingsstudent end det er at vaere en helt almindelig elev her, vi faar mere opmaerksomhed fordi alle synes det er lidt spaendende naar vi er anderledes. Det lyder maaske rigtig meget som en fordel, men i virkeligheden er det ogsaa lidt en ulempe. Alle vil gerne snakke med dig, men naar foerst du har besvaret de foerste 10 spoergsmaal der altid er de samme er du ikke saa spaendende mere. Jeg vil tro at jeg har lidt en fordel i at jeg snakker godt engelsk i forhold til de andre udvekslingsstudenter, for aerligt talt er det altsaa ikke vildt sjovt at skulle forklare hver anden ting du siger, og jeg ved at der er mange der har svaert ved at tage dem alle sammen helt serioest. Det foeler jeg ikke folk har svaert ved med mig og en af drengene fra Sverige.
I den her weekend tager jeg til Caswell med min kirkegruppe, og jeg kan ikke vente. Der har vaeret saa meget hype omkring det her paa skolen og alle fortaeller mig at jeg skal glaede mig og at det bliver helt vildt fedt. Jer der saa den video jeg linkede forstaar nok hvorfor jeg glaeder mig.
Naeste uge har vi spirit week. Mandag er hattedag, tirsdag er sports day, onsdag er twin day, torsdag er 80's wacky tacky day og fredag er spirit day. Paa min skole har vi ikke en dance som de har paa saa mange andre skoler, faktisk har jeg aldrig hoert om en high school der ikke har et homecoming dance, men saadan er det nu altsaa, jeg kommer nok til at opleve noget andet istedet. Vi har stadig et homecoming game, saa det er ikke kun spirit week.
Halloween er i naeste maaned og alle butikker her omkring er begyndt at saelge de mest skraemmende ting jeg nogensinde har set. Jeg toer slet ikke taenke paa hvor skraemt jeg bliver naar halloween rent faktisk kommer.
Jeg har aendret mig den sidste maaned. Jeg har aendret den maade jeg ser paa tingene paa og jeg vil ikke vaere helt den samme naar jeg kommer hjem igen. Jeg er helt sikker paa at der var en grund til at det var her jeg endte og jeg kunne ikke vaere endt et bedre sted. Det her sted har laert mig saa meget bare den sidste maaned, jeg kan ikke vente med at se hvad mere jeg kommer til at laere. Jeg snakker ikke om skoleting, men om mig selv og om den verden jeg befinder mig i. Jeg har laert om andre mennesker og jeg har laert om mig selv - det var ikke det jeg regnede med skulle ske naar jeg smuttede et aar til et fremmed land.
Noget andet jeg har laert er hvor hoejt jeg elsker min familie. Jeg har ikke altid vaeret den bedste soester, nok vaeret en tand for ligeglad alt for ofte. Du ser hvad du har naar du ikke har det mere, og jeg kan ikke vente med at komme tilbage til Danmark og vaere der med min familie, virkelig vaere der - ikke kun fysisk men ogsaa mentalt.
Jeg ved det her blev et langt indlaeg, men naar jeg endelig har tid til det, kan i lige saa godt faa det hele paa en gang.
For nogle dage siden da jeg kom hjem fra XC laa der en pakke fra min familie i Nordjylland, jeg kan slet ikke beskrive hvor dejligt det var at aabne en pakke og breve hjemmefra! De havde sendt abc lakrids, begge mine soeskende havde tegnet og skrevet og min mor havde skrevet et rigtig langt brev. Udover det har jeg ogsaa faaet brev fra en anden af mine veninder, og igen, ubeskriveligt.
Tiden flyver naar man har noget at lave og det kan jeg skrive under paa. Det foeltes som var det igaar jeg forlod Danmark, men paa samme maade foeles det som om jeg har boet her hele mit liv. Jeg har faaet en ekstra familie. At en tilfaeldig familie der ikke vidste noget om mig skulle komme til at tage mig ind i deres hjem og behandle mig som en del af familien er helt fantastisk. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det bliver at skulle tilbage til mit andet hjem i Danmark.
I weekenden var jeg i Raleigh hvilket var rigtig godt, Brooke's familie er saa soede og jeg har laert meget fra dem. Hendes far er en slags praest i ungdomsgruppen og kirken og han er nok den sjoveste ,amd jeg nogensinde har moedt. Hendes mor er en af de soedeste mennesker jeg har moedt - hun spoerger altid ind til mig, ikke bare det saedvanlige "how are you?".
Idag havde vi en lock down drill, hvilket er hvis nu nogen skulle komme ind og ville skyde os alle sammen. De siger over hoejtalerne "TEACHERS, WE HAVE A CODE RED" og saa skal de lukke for alle gardinerne og elever skal saette sig under bordene eller helt oppe forrest i klassen, og der skulle vi saa sidde i 20minutter.
Vi er 5 udvekslingsstudenter paa min skole saa vidt jeg ved; En pige fra Japan, to drenge fra Sverige, en pige fra Mexico og mig. Det er helt sikkert anderledes at vaere udvekslingsstudent end det er at vaere en helt almindelig elev her, vi faar mere opmaerksomhed fordi alle synes det er lidt spaendende naar vi er anderledes. Det lyder maaske rigtig meget som en fordel, men i virkeligheden er det ogsaa lidt en ulempe. Alle vil gerne snakke med dig, men naar foerst du har besvaret de foerste 10 spoergsmaal der altid er de samme er du ikke saa spaendende mere. Jeg vil tro at jeg har lidt en fordel i at jeg snakker godt engelsk i forhold til de andre udvekslingsstudenter, for aerligt talt er det altsaa ikke vildt sjovt at skulle forklare hver anden ting du siger, og jeg ved at der er mange der har svaert ved at tage dem alle sammen helt serioest. Det foeler jeg ikke folk har svaert ved med mig og en af drengene fra Sverige.
I den her weekend tager jeg til Caswell med min kirkegruppe, og jeg kan ikke vente. Der har vaeret saa meget hype omkring det her paa skolen og alle fortaeller mig at jeg skal glaede mig og at det bliver helt vildt fedt. Jer der saa den video jeg linkede forstaar nok hvorfor jeg glaeder mig.
Naeste uge har vi spirit week. Mandag er hattedag, tirsdag er sports day, onsdag er twin day, torsdag er 80's wacky tacky day og fredag er spirit day. Paa min skole har vi ikke en dance som de har paa saa mange andre skoler, faktisk har jeg aldrig hoert om en high school der ikke har et homecoming dance, men saadan er det nu altsaa, jeg kommer nok til at opleve noget andet istedet. Vi har stadig et homecoming game, saa det er ikke kun spirit week.
Halloween er i naeste maaned og alle butikker her omkring er begyndt at saelge de mest skraemmende ting jeg nogensinde har set. Jeg toer slet ikke taenke paa hvor skraemt jeg bliver naar halloween rent faktisk kommer.
Jeg har aendret mig den sidste maaned. Jeg har aendret den maade jeg ser paa tingene paa og jeg vil ikke vaere helt den samme naar jeg kommer hjem igen. Jeg er helt sikker paa at der var en grund til at det var her jeg endte og jeg kunne ikke vaere endt et bedre sted. Det her sted har laert mig saa meget bare den sidste maaned, jeg kan ikke vente med at se hvad mere jeg kommer til at laere. Jeg snakker ikke om skoleting, men om mig selv og om den verden jeg befinder mig i. Jeg har laert om andre mennesker og jeg har laert om mig selv - det var ikke det jeg regnede med skulle ske naar jeg smuttede et aar til et fremmed land.
Noget andet jeg har laert er hvor hoejt jeg elsker min familie. Jeg har ikke altid vaeret den bedste soester, nok vaeret en tand for ligeglad alt for ofte. Du ser hvad du har naar du ikke har det mere, og jeg kan ikke vente med at komme tilbage til Danmark og vaere der med min familie, virkelig vaere der - ikke kun fysisk men ogsaa mentalt.
Jeg ved det her blev et langt indlaeg, men naar jeg endelig har tid til det, kan i lige saa godt faa det hele paa en gang.
Abonner på:
Opslag (Atom)
